Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn
11.9.2026 10:43:58 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.

Iltsvindet dækkede knap 1.200 km² af de indre danske farvande sidst i juli og lige godt 2.200 km² sidst i august – svarende til henholdsvis arealet af Lolland og to tredjedele af Fyn. Andelen med kraftigt iltsvind voksede i samme periode fra 16 til 48 procent.
Det viser en ny rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har lavet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Rapporten dækker perioden 1. juli til 26. august 2026 og bygger på målinger fra danske, svenske og tyske myndigheder.
Fyn hårdest ramt
Iltsvindet var intenst i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig og de vestlige kystvande i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Aabenraa Fjord, det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord og Femern Bælt sidst i august. Farvandene omkring Fyn var ifølge rapporten hårdt ramt. I det nordlige Bælthav målte forskerne allerede moderat iltsvind ved årets første tilsyn i starten af juli, og sidst i august dækkede iltsvind hele farvandet.
Vejr og næringsstoffer styrer udviklingen
De aktuelle vejrforhold udløser iltsvind, mens eutrofiering som følge af næringsoverskud skaber grundlaget for, at det kan opstå i stort omfang. Vinden har siden maj generelt blæst svagere end normalt, mens bundvandet har været varmere end normalt siden årsskiftet og især siden begyndelsen af juli. Kortvarige vindstød gjorde iltforholdene i de mest lavvandede områder bedre for en kort stund i juli, men blæste ikke kraftigt nok til at forbedre iltforholdene på dybere vand.
Rapportens forfattere forventer, at iltsvindet vil brede sig yderligere og tage til i styrke i de kommende uger, medmindre der kommer længere perioder med kraftig blæst eller storm. Sådanne vejrhændelser kan forbedre iltforholdene, men kan også flytte iltfattigt bundvand til nye områder.
Læs rapporten Iltsvind i danske farvande 1. juli – 26. august 2026 her.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Jens Würgler Hansen
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet retter fejl i datasæt til ny kvælstofregulering13.10.2026 21:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har fundet en teknisk fejl i et af de datasæt, universitetet har leveret til fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering. Universitetet beklager og retter nu datasættet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel. I Aarhus samles brikkerne7.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum