Forlig i sag om krænkende brug af bilmærkers logoer
16.9.2026 08:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har på vegne af en række medlemmer indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer på forhandlernes hjemmeside i forbindelse med salg af brugte biler.

Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union har indgået forlig i sager om krænkende brug af flere bilmærkers logoer.
Dansk Bilforhandler Union er enig i, at den konkrete brug af logoerne var en krænkelse, og ærgrer sig over situationen.
Der er nu indgået forlig, hvor bilforhandlerne er ophørt med at krænke bilmærkernes logoer og har forpligtet sig til ikke at bruge logoer på en krænkende måde i fremtiden.
Dansk Bilforhandler Union har på vegne af de af deres medlemmer, der var omfattet af det oprindelige krav, forhandlet et forlig på plads. Det oprindelige fremsatte krav er reduceret til omtrent halvdelen. Bilforhandlerne betaler et rimeligt vederlag for at have krænket rettighederne til udvalgte bilmærkers logoer. Baseret på krænkelserne og retspraksis er der er opnået enighed om, at et rimeligt vederlag er 45.000 kr. for hver krænkelse.
Hjemmesideløsning fra leverandør fritager ikke for ansvar
I de konkrete sager havde de to bilforhandlere ikke selv designet deres hjemmesider. De havde begge købt en standardiseret løsning fra en hjemmesideleverandør, hvor selve designet lagde op til, at der blev vist logoer.
Begge standarddesigns lagde på forskellige måder op til, at der skulle vises en præsentation af logoer for de bilmærker, som forhandlerne solgte. Det ene standarddesign var også sat sådan op, at der blev sat et logo fra det relevante bilmærke på fotoet af den bil, som konkret var til salg.
Det er den enkelte bilforhandler selv, der har ansvaret for sin markedsføring – det gælder også, selvom man har købt en løsning fra en hjemmesideleverandør eller fået sin markedsføring udarbejdet af en anden aktør, fx et reklamebureau.
Disse illustrationer viser, hvordan bilmærkernes logoer blev brugt (markeret med pilmarkeringer):




Opfordring til branchen
Sagen viser behovet for øget opmærksomhed på området. Dansk Bilforhandler Union opfordrer derfor sine medlemmer til at gennemgå deres hjemmesider og øvrige markedsføring for at sikre, at brug af andres varemærker sker i overensstemmelse med reglerne.
Kort om reglerne
Når man sælger brugte biler, er det ofte nødvendigt at oplyse, hvilket bilmærke, model mv. den konkrete bil er. Brug af beskyttede ordmærker, f.eks. “[Mærke, Model]”, er i den forbindelse som udgangspunkt lovlig, så længe det sker loyalt og alene for at beskrive den bil, der sælges.
Eksempelvis vil det være lovligt, at et ordmærke indgår i beskrivelsen “[Mærke, model, variant]”, sammen med et neutralt billede af den bil, som er til salg.
Brug af bilmærkers logoer kræver derimod som udgangspunkt samtykke fra varemærkeindehaveren. Det skyldes, at brugen sjældent vil være nødvendig for at beskrive den bil, som er til salg. Derudover kan det give indtryk af en erhvervsmæssig forbindelse mellem forhandleren og bilmærket, hvilket ikke er tilladt.
Mobility Denmark og Dansk Bilforhandler Union opfordrer deres medlemmer til at søge juridisk rådgivning eller kontakte deres brancheforeninger, hvis der er tvivl om reglerne for brug af varemærker.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkJørgen BombergDirektørDansk Bilforhandler Union
Tlf:22 15 12 33jb@dbfu.dkMobility Denmark
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Dansk varebilsmarked nærmer sig elektrisk førerposition i Norden20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal kørte mere end hver anden nye varebil i Danmark på el. Det er dog fortsat Norge, der har den højeste elandel i Norden.
Bilsalget boomer i Norden, men højere afgifter lurer i Danmark13.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyregistreringerne steg i hele Norden i september. Fra nytår vil danske bilkøbere dog møde højere priser, hvis de vælger en elbil.
Nu udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne i Danmark2.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne ændrer den danske bilpark markant. For første gang udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne på de danske veje.
Tredje kvartal var elbilernes – men nu hæver politikerne afgiften1.10.2026 12:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber elbiler som aldrig før. Alligevel står flere populære modeller til en prisstigning fra nytår.
Regeringens finanslovsudspil kan gøre elbiler 28.000 kroner dyrere: »Man kan ikke kalde sig grøn og straffe dem, der vælger grønt«28.9.2026 21:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil lade registreringsafgiften på elbiler stige fra nytår som led i sit finanslovsudspil. Mobility Denmark tager skarpt afstand fra forslaget, der kan gøre flere populære elbiler markant dyrere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum