Fælles billeddiagnostisk løsning skal styrke effektiv udredning i hele Østdanmark
10.9.2026 06:00:00 CEST | Region Østdanmark | Pressemeddelelse
Det forberedende Regionsråd har besluttet, at det billeddiagnostiske system, der i dag anvendes i Region Hovedstaden, fra foråret 2027 skal implementeres i hele Region Østdanmark. En fælles løsning på tværs af den kommende Region Østdanmark er et vigtigt skridt mod mere sammenhængende patientforløb med ensartede udredninger og styrket kvalitet i hele Østdanmark.

CT-scanninger i forbindelse med kræft og blodpropper i hjernen, undersøgelser af mave-tarm-sygdomme, lokalisering af traumer i akutmodtagelsen og røntgen ved knoglebrud. I Region Østdanmark vil der hver dag blive udført over 5.000 såkaldt billeddiagnostiske undersøgelser. En fælles digital løsning skal gøre det muligt at dele billeder på tværs af hospitaler i hele regionen, og samtidig gøre det lettere for speciallæger at arbejde på flere matrikler og afhjælpe tyndt bemandede afdelinger.
"Med den her løsning kan vi som borgere få en mere effektiv udredning, uanset hvor i Østdanmark vi bor. Når hospitalerne bruger samme digitale løsning, kan speciallæger lettere hjælpe med at vurdere scanninger og røntgenbilleder på tværs af regionen. Det gør det nemmere at lave flere samarbejder som det mellem Holbæk Sygehus og Nordsjællands Hospital, hvor radiologer i Nordsjælland er med til at udrede patienter i Holbæk," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Koncerndirektør i Region Sjælland, Jesper Gyllenborg, ser også et markant potentiale i den fælles løsning:
"Et fælles system gør det både nemmere at etablere nye samarbejder og at udvide det eksisterende mellem radiologiske funktioner på Holbæk Sygehus og Nordsjællands Hospital. Patienterne får mere sammenhængende forløb, når vi nu med en effektiv og driftssikker løsning understøtter samarbejde de steder, hvor vi har haft svært ved at tiltrække radiologer," siger koncerndirektør Jesper Gyllenborg.
Slipper for oplæring
Overlæge Anders Læssøe Amstrup fra Billeddiagnostik Afdeling på Sjællands Universitetshospital ser, at den fælles løsning vil have flere konkrete fordele i hans arbejde:
"For radiologer er det virkelig positivt, at vi i Østdanmark ikke skal bruge tid på at blive oplært i et nyt IT-system, når vi arbejder på forskellige røntgenafdelinger. Det har tidligere været en kilde til frustration, og derfor vil jeg også sige, at det er en kæmpe fordel, at vi er landet på et system, som der allerede er gode erfaringer med," siger overlæge Anders Læssøe Amstrup.
Aftalen om et fælles system er et af en række initiativer, der skal styrke billeddiagnostikken frem mod den kommende Region Østdanmark. Tidligere på året lancerede Region Østdanmark ”AI til knoglebrud”. I det projekt understøtter en algoritme bl.a. behandlersygeplejersker og yngre læger med at få patienter hurtigere hjem fra skadestuen, når der ikke er tegn på, at noget er brækket.
Fakta om Sectra
Sectra er en svensk leverandør af it-løsninger til sundhedsvæsenet. Virksomheden blev grundlagt i 1978 og har hovedsæde i Linköping i Sverige. Sectra leverer blandt andet løsninger, der samler billeder, beskrivelser og arbejdsgange i ét digitalt system, som bl.a. gør det lettere at samarbejde og dele oplysninger på tværs af hospitalerne.
Kontakter
Pressevagt Region Østdanmark
Telefonen er åben 8.00-16.00 alle hverdage
Følg pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Hospitalslæger rykker tættere på borgerne23.10.2026 16:05:04 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsråd Østsjælland og Øerne har godkendt en model for lægedækning på de 179 kommende sundheds- og omsorgspladser. Modellen bygger videre på et eksisterende samarbejde mellem Sjællands Universitetshospital og de nordlige kommuner.
Nyt tilbud skal sikre hurtigere hjælp til unge med angst og depression7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt behandlingstilbud i Region Østdanmark skal gøre vejen til hjælp kortere og nemmere for unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst eller depression. Med flere behandlingsmuligheder, herunder digitale forløb og individuel behandling tættere på de unge, skal tilbuddet sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp.
Bornholms Hospital fastansætter lokal og erfaren direktør5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter to år som vicedirektør og de seneste seks måneder som konstitueret direktør sætter Iben Kyhn Riis sig permanent i direktørstolen på det lokale hospital, som er med til at binde øen sammen
Udsatteråd styrker de sårbares stemme i ny region30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De mest socialt udsatte borgere skal høres og være tydelige for Region Østdanmarks politikere. Nyt Udsatteråd kobler organisationer og folk med viden om området sammen med det politiske niveau i den nye region.
Nyt budget giver plads til at udvikle Region Østdanmark17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Epx, sammenhængende kollektiv trafik og beskyttelse af drikkevandet er blandt prioriteringerne i Region Østdanmarks første budget for regional udvikling. Samtidig giver budgettet et solidt økonomisk udgangspunkt for at sætte en god retning for den nye region.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum