Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 2
10.9.2026 10:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.

Gennem hele sin karriere har Simon Kvamm kastet sig ud i nye, kunstneriske projekter og udfordret sig selv kreativt. Modet til at prøve sig selv af fandt Simon, da han gik på højskole. Det blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Bygget på en lyst til at eksperimentere og til at skubbe på for at få andre til at eksperimentere inviterer Simon Kvamm nu otte af sine musikerkolleger tilbage til det miljø, der står hans hjerte nær. I 'Simon siger', der kan ses på TV 2 Play og TV 2 fra 10. oktober, indtager Simon Kvamm rollen som programmets vært og højskoleforstander. På højskolen præsenteres musikerne for programmets kreative benspænd og udfordringer, og seerne får et unikt indblik i deres samarbejde, inden det hele kulminerer i liveoptrædener foran publikum.
- Jeg har altid drømt om at opfinde mit eget tv-program, og med det her koncept har jeg en fornemmelse af at bruge alt, hvad jeg har lært, og af at trække på erfaringer fra alle de felter, jeg har betrådt i underholdningsbranchen. Min fornemmelse er, at programmet balancerer noget, der både er inspirerende at deltage i som musiker og interessant og sjovt at kigge på som seer, siger Simon Kvamm.

Musikken hyldes, overrasker og skaber gode grin
På TV 2 er det en topprioritet at give seerne underholdende indhold af høj kvalitet, der kan give børn, unge og voksne noget at være sammen om foran skærmene, og underholdningsredaktør Dorte Borregaard glæder sig over, at man med 'Simon siger' kan invitere indenfor til et helt nyudviklet musikalsk underholdningsprogram.
- I en tid, hvor mange søger fællesskaber og nærvær, er musik noget af det, der virkelig kan samle os på tværs af aldersgrupper. 'Simon siger' hylder musikken som en af de stærkeste fællesnævnere, vi har. Med en nysgerrig og legende tilgang bliver for eksempel aldrende højskolesange opdateret til nutidige numre, og store landeplager får et kærligt vrid i det musikalske maskinrum, så de både overrasker, rører og skaber gode grin, siger Dorte Borregaard.
Du kan læse mere om 'Simon siger' og de otte medvirkende artister på TV 2s pressesite, hvor du også kan downloade flere billeder.
'Simon siger' har premiere på TV 2 Play og TV 2 lørdag 10. oktober 2026.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Rasmus Wallbridge troede, han udviklede en spillefilm – men i fire måneder var han hovedperson i sin egen tv-serie12.10.2026 09:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Alt omkring Rasmus Wallbridge er iscenesat. Alle omkring ham spiller en rolle. Men Rasmus tror, det hele er virkeligt.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
Tag på en modig mission med Luna og Storm i TV 2s nye familiejulekalender5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
'I nissernes tjeneste' åbner et helt nyt og spændende univers, og lågekalenderen kan købes fra mandag 5. oktober. Overskuddet går som altid til børn på Julemærkehjemmene.
Tre nye TV 2-programmer tager den tredje alder under kærlig behandling1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger sætter TV 2 med afsæt i tre nye programserier fokus på det gode ældreliv, men også hvilke stereotyper og fordomme man kan blive mødt af i en høj alder. Programmerne udspringer af samarbejdet 'Ingen alder' med Ældre Sagen og VELUX FONDEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

