Midttrafik begrænser flexture på grund af vognmangel
9.9.2026 09:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
Fra 8. september er det ikke muligt at bestille en flextur til kørsel i tidsrummet mandag til fredag kl. 10-16 i Midttrafiks område. Ophør af samarbejde med en række leverandører har betydet, at Midttrafik mangler cirka 25 % af de vogne, der kører flextrafik i Midtjylland og er derfor nødt til at prioritere de vigtigste og mest udsatte kundegrupper først.

Flextrafikken i Midtjylland har siden onsdag i sidste uge været plaget af risiko for forsinkelser og længere bestillingsfrister. En række leverandører har fået beslaglagt midler som del af politiets efterforskning og har derfor indstillet kørslen. Det har nu begrænset udbuddet af vogne så meget, at Midttrafik lukker for flexture på hverdage mellem kl. 10-16.
”Når vi på så kort tid mister hver fjerde af vores vogne, så er vi nødt til at prioritere de vigtigste ture og vores sårbare kunder først. Det er fx kørsel til behandling på hospitalet, skolebørn med særlige behov og handicapkørsel. Vi har derfor valgt at stoppe for bestilling af flexture i de perioder, hvor der er spidsbelastning. Vi ved, at det desværre vil være til stor gene for vores kunder på flextur, og det er vi kede af. Vi arbejder benhårdt på at indgå aftaler med nye leverandører, så vi inden for et par uger kan være tilbage til stabil drift og normalt serviceniveau”, fortæller Henrik Juul Vestergaard, der er afdelingschef for rådgivning, planlægning og flextrafik hos Midttrafik.
Begrænsning af flexture gælder fra 8. september kl. 15.00 og to uger frem.
Prioritering af de svageste borgere
Med prioriteringen sikrer Midttrafik, at der kan blive opretholdt et stabilt og højt serviceniveau på den visiterede kørsel. Midttrafik vil derfor fortsat køre patientbefordring, handicapkørsel og den kommunale kørsel. De advarer dog på deres hjemmeside om, at der kan være længere ventetider end man er vant til. Det samme gælder for de åbne kørselsordninger flexbus og plustur.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Bestil handicapkørsel til jul og nytår i god tid19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik varsler igen i år, at de har særlige bestillingsfrister til handicapkørsel jul og nytår.
Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Hornbæk Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6.B på Hornbæk Skole har på fem uger transporteret sig 937 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen andenpladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum