Nye tal: Så få studieboliger er der i København
9.9.2026 06:15:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.

61.000 studerende mellem 20 og 29 år - men kun 26.000 ungdomsboliger.
Det viser nye tal fra Københavns Kommune.
Og det er alt for lidt. Der mangler i den grad boliger til de studerende, mener overborgmester Sisse Marie Welling.
"København skal være en by, hvor alle har råd til at bo – også de studerende. Derfor er det så vigtigt, at vi får bygget og lavet langt flere studieboliger til priser, unge rent faktisk kan betale. For jeg vil simpelthen ikke acceptere, at der er unge, som bliver nødt til at droppe deres uddannelse eller drømme om København, fordi de ikke kan finde en bolig, de har råd til. I mange år har vi endda set, hvordan små boliger tiltænkt studerende er endt som helt vildt dyre private mikrolejligheder. Det skal vi ændre på”, siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Hun er løbende i dialog med ejendomsbranchen om behovet for flere boliger, der er til at betale.
For selvom antallet af ungdomsboliger siden 2012 er steget fra cirka 10.000 til 26.000, er stigningen i ungdomsboliger i vid udstrækning drevet af private ungdomsboliger, som ikke afspejler en tilsvarende forøgelse i betalbare studieboliger.
Samtidig viser nye opgørelser fra Københavns Kommune, at det kun er knap 40 pct. af de nye ungdomsboliger, der er beboet af studerende.
Fakta
- Siden 2012 er antallet af ungdomsboliger steget fra ca. 10.000 til 26.000.
- Ca. 38.000 20-29-årige flyttede til København i 2025, hvoraf 24.700 flyttede til fra andre kommuner og ca. 13.400 indvandrede fra udlandet. De unges andel af befolkningen er imidlertid for nedadgående, hvilket bl.a. skyldes et fald i tilflytningen fra andre kommuner blandt de 20-24-årige.
- En undersøgelse fra Københavns Kommune blandt unge på Sjælland viser, at det i høj grad er boligmarkedet, der er årsag til, at unge ikke flytter til København.
- Nye opgørelser fra kommunen viser, at det kun er knap 40 pct. af de nye ungdomsboliger, der er beboet af studerende.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum