Christina Egelund er rejst til Paris for at deltage i internationalt rumtopmøde
9.9.2026 06:00:00 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund deltager, når den franske regering samler regeringsledere, toppolitikere, virksomheder og forskere til internationalt rumtopmøde i Paris.
I weekenden blev der skrevet et nyt kapitel i den europæisk rumhistorie, da en privatudviklet raket opsendt fra det europæiske kontinent nåede i kredsløb om jorden. Opsendelsen skete fra det nordlige Norge og er et eksempel på det, mange topledere kommer til Paris for at drøfte – europæisk selvstændighed i rummet.
Den franske præsident Emmanuel Macron er vært, og blandt deltagerne er også formanden for Europa-Kommissionen Ursula Von der Leyen og den polske præsident Donald Tusk.
Sammen med repræsentanter for rumindustrien, astronauter og forskere skal politikerne drøfte tre over-ordnede temaer: rumøkonomi, sikkerhed og forsvar og videnskab og udforskning.
Til topmødet skal Christina Egelund blandt andet mødes med flere europæiske ministerkollegaer og re-præsentanter for europæiske AI-, kvante- og rumvirksomheder. Der er desuden lagt op til at underskrive en række topmødeerklæringer om blandt andet adgang til rummet, bæredygtig brug af rummet og princip-per om rumforskningsdata.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren Christina Egelund siger:
- Flere stater og private aktører er trådt ind i rumkapløbet, der både handler om adgangen til den nyeste teknologi, satellitter og udnyttelse af rummets ressourcer. Det er et kapløb, som spidser til, og Europa skal op i gear. Rummet har betydning for vores sikkerhed, konkurrenceevne, klima og langt mere, end de fleste tænker over i hverdagen. Derfor hilser jeg Frankrigs initiativ velkomment. Europa skal kunne meget mere – både selv og i samarbejde med andre partnere – det gælder alt lige fra opsendelser og anden teknologi-udvikling til udforskning af rummet.
Fakta
● Det Internationale Rumtopmøde afholdes den 9.-10. september
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Klar, parat, skærmstart: Skab gode rammer for dit barns digitale liv21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny kampagne og hjemmesiden GodSkærm.dk, der skal gøre det lettere for forældre at få hjælp til at skabe en tryg digital start for deres børn. Her kan forældre få konkrete værktøjer til at navigere i deres børns møde med den digitale verden.
Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CPR-administrationen har konstateret, at uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til bl.a. navne og adresser samt CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer (levende, udrejste, døde m.fl.)
Nu bliver det lettere at navigere i digital EU-lovgivning29.9.2026 09:21:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny online guide skal gøre det nemmere for virksomheder at få overblik over de digitale EU-regler og finde relevant vejledning.
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum