Databrud i spørgeskemaundersøgelse om JobKolding
7.9.2026 14:32:16 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse har omkring 2500 borgere fået adgang til et spørgeskema, som slet ikke omhandlede deres sag. Det er Kolding Kommune, der har begået en fejl, således at spørgeskemaet er blevet sendt til forkerte borgere.

Borgere har derfor haft en adgang til an anden borgers navn og den sagstype, som borgeren var tilknyttet. Man har altså ikke kunne læse andres CPR-nummer, men udelukkende navn og sagstype (eksempelvis en sygedagpengesag).
Så snart fejlen blev opdaget, blev der lukket for spørgeskemaundersøgelsen. De berørte borgere modtog mandag morgen en sms med et link til spørgeskemaundersøgelsen. Fejlen blev opdaget, fordi borgere henvendte sig til Kolding Kommune.
Det var Carelink, der på vegne af Kommunernes Landsforening, havde sendt et spørgeskema med en tilfredshedsundersøgelse til borgere med tilknytning til JobKolding.
Arbejdsmarkedschef Maja Decovski undskylder fejlen og understreger, at fejlen har givet anledning til selvransagelse.
”Fejlen, som Kolding Kommune har ansvaret for, betød, at der skete en forskubbelse af borgernes telefonnumre i forhold til deres navn. Så stod man nummer to på listen, fik man den sms, som nummer tre på listen skulle have haft, og havde derfor i en kort periode adgang til et forkert spørgeskema”, forklarer arbejdsmarkedschefen.
Maja Decovski fortæller, at fejlen opstod, fordi Kolding Kommune ikke tjekkede, om de navne og numre, der blev sendt til Carelink, nu også passede sammen.
Alle berørte borgere vil modtage en besked fra Kolding Kommune, hvor kommunen forklarer, hvad der er sket og hvilke eventuelle konsekvenser det vil have for borgeren.
De berørte borgere vil modtage en ny sms, når fejlen er rettet og det korrekte spørgeskema er tilgængeligt.
Kontakter
Maja Decovski, Arbejdsmarkedschef, Kolding Kommune
Tlf. 29 60 09 68
ymaja@kolding.dk
Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
RISIKO FOR FORHØJET VANDSTAND16.10.2026 15:16:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om forhøjet vandstand fra havet natten mellem lørdag den 17/10 og søndag den 18/10. Meteorologerne vurderer, at vandet vil toppe omkring kl. 06.00 på mellem 1,3 og 1,4 meter over den normale vandstand (prognose fredag middag).
Ny undersøgelse: Virksomhederne har stor tillid til Kolding Kommunes erhvervsservice15.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende undersøgelse af erhvervsservicen i Kolding Kommune viser, at virksomhederne generelt møder kompetente medarbejdere, god dialog og høj faglighed.
Kolding er Sydjyllands stærkeste handelskommune15.10.2026 08:45:04 CEST | Pressemeddelelse
Kolding står stærkt som handelskommune. Der er færre butikker, men de, der er, er blevet større, og omsætningen er vokset de seneste 12 år. Samtidig forandrer bymidten sig, så spisesteder, service og oplevelser fylder mere. Det viser en ny detailhandelsanalyse foretaget af COWI for Kolding Kommune.
Var du næsten med i MGP? Eller var stuen din helt egen MGP-scene?14.10.2026 09:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har gennem årene drømt om at stå på MGP-scenen. Nogle skrev deres egne sange, andre dansede foran fjernsynet med hårbørsten som mikrofon. Nu vil Kolding Stadsarkiv finde de glemte MGP-sange, hjemmevideoer og festlige minder frem fra gemmerne. For når Kolding bliver værtsby for MGP 2027, skal det ikke kun handle om dem, der kom på scenen – men om alle dem, der var med til at skabe MGP-feberen. Derfor skyder arkivet i efterårsferien indsamlingskampagnen "Næsten MGP" i gang.
Skolebakken bliver en sikrere skolevej12.10.2026 10:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Et længe næret ønske om en sikrere skolevej på Skolebakken i Nr. Bjert går nu i opfyldelse. I uge 43 går Kolding Kommune i gang med at anlægge en cykelsti på strækningen fra Strædet til Nr. Bjertvej. Projektet, som også indeholder nyt fortov og en lidt bredere vejbane, ventes at stå færdig til april 2027. Indtil da vil trafikken i området være påvirket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum