Miljøminister: Vi skal stramme reglerne for havbrug
7.9.2026 12:50:03 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljøministeriet for forvaltning af tilladelser og tilsyn af havbrug i danske farvande. Miljøminister Maria Reumert Gjerding tager kritikken meget alvorligt og arbejder på et udspil om tættere regulering.
Rigsrevisionen har i dag afleveret deres beretning om Miljøministeriets forvaltning af tilladelser og tilsyn med havbrug i danske farvande. Det fremgår, at ”Miljøministeriets forvaltning af tilladelser, sagsbehandlingstid for ansøgninger og tilsyn med havbrug er meget utilfredsstillende.” Miljøministeriet får blandt andet kritik for, at 8 ud af 19 havbrug i forhold til gældende regler mangler en placeringstilladelse, mens 17 havbrug mangler en miljøgodkendelse. Indtil Miljøstyrelsen har dette på plads, kan havbrugene lovligt drives på deres gamle tilladelser.
”Jeg tager Rigsrevisionens kritik meget alvorligt. Rigsrevisionen peger med rette på væsentlige mangler i forvaltningen af havbrug. Havbrug udleder næringsstoffer og miljøfarlige stoffer direkte til havet, og derfor er det afgørende, at reglerne bliver fulgt, og at tilladelser og tilsyn fungerer, som de skal.
Miljøstyrelsen har sat flere kræfter ind og strammer op på deres forvaltning af tilladelser og tilsyn. Men regeringen vil gå videre og stramme reglerne for havbrug i danske farvande. Det fremgår også af regeringsgrundlaget. Jeg er lige nu i fuld gang med at undersøge, hvordan vi bedst gør det. Min klare ambition er senere i år at præsentere et udspil, der mindsker forureningen fra havbrug og dermed mindsker forureningen af vores pressede vandmiljø,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Fakta om Rigsrevisionens kritik:
- Rigsrevisionen kritiserer, at 8 ud af 19 havbrug i forhold til gældende lov mangler en placeringstilladelse, mens 17 havbrug mangler en miljøgodkendelse. Indtil dette er på plads, kan havbrugene lovligt drives på deres gamle tilladelser fra 1990’erne.
- Rigsrevisionen konkluderer, at Miljøministeriets forvaltning af tilladelser og tilsyn med havbrug er meget utilfredsstillende.
- Det konkluderes, at Miljøstyrelsen ikke har forvaltet tilladelser og revurderinger tilfredsstillende, at Miljøstyrelsens sagsbehandlingstid for ansøgninger og tilladelser ikke er tilfredsstillende, og at Miljøstyrelsens tilsyn og håndhævelser af reglerne ikke er tilfredsstillende.
- Miljøstyrelsen oplyser, at de er i gang med at vurdere de habitatkonsekvensvurderinger, som danner grundlag for de udløbne placeringstilladelser, og at de dermed er i gang med at behandle placeringstilladelser til de havbrug, som ikke har en placeringstilladelse, samt hvor grundlaget for de eksisterende placeringstilladelser ikke er i orden.
- Miljøstyrelsen oplyser, at de sideløbende arbejder på de manglende miljøgodkendelser.
Fakta om havbrug:
- Der er 19 havbrug i danske farvande.
- Havbrug er kendetegnet ved opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
- I danske havbrug opdrættes der regnbueørreder med en årlig produktion på ca. 10.000 tons regnbueørreder. Herudover produceres der også rogn fra fiskene.
- Produktionsperioden er på ca. 7-9 måneder fra april til oktober/december.
- Produktionen er baseret på udsætning af mindre sættefisk, som opdrættes i ferskvandsdambrug, og som derefter flyttes til havbrugene.
- Havbrugenes væsentligste miljøpåvirkning består i udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof. Dertil kommer udledning af biocidholdige antifoulingmidler fra net (kobber) og eventuelle antibiotikarester. Udledningens påvirkning på vandmiljøet afhænger bl.a. af havbrugets størrelse, drift og beliggenhed.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
377 ekstra hektar til mere vild natur20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum