Små Synger Sammen - årets største og sjoveste sangfest for børnehavebørn fra hele Viborg Kommune
7.9.2026 10:32:24 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Knap 350 børnehavebørn fra hele Viborg Kommune mødes torsdag den 10. september til en farverig og festlig formiddag på VIA Pædagoguddannelsen i Viborg. Sammen skal børnene synge, danse, klappe, hoppe og lege sig igennem en række kendte børnesange – i år under temaet ’krible-krabledyr’.

Formålet med Små Synger Sammen er, at børnene får gode kulturoplevelser og selv er aktivt deltagende. De skal sætte deres stemme, krop og fantasi i spil og mærke suset og fællesskabet, når rigtig mange synger sammen!
På scenen står SangFiduserne, som synger for og sætter gang i sang-festen. SangFiduserne består af Pavlina Salehi fra Kulturskolen Viborg, Stine Bernth Johansen fra Viborg Bibliotekerne og pianist Anders Hjorth Nilsen fra Sangkraft Viborg.
Sangdagen er skabt i tæt samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne, Kulturskolen Viborg, Sangkraft Viborg og VIA University College, Pædagoguddannelsen i Viborg. Et hold Pædagoguddannelsens studerende skal være guider for børnehusene og sidst men ikke mindst – synge med, så taget letter!
Små Synger Sammen er en tilbagevendende national begivenhed for førskolebørn den anden torsdag i september, som hylder fællesskabet og musikken for de allermindste. Små Synger Sammen er initieret af Sangens Hus, Herning.
På torsdag synger børnene i to hold:
kl. 9.30-10.00 (ca. 200 børn og voksne)
Kl. 10.30-11.00 (ca. 150 børn og voksne)
Adresse: VIA University College, Pædagoguddannelsen Viborg.
Prinsens Allé 2, 8800 Viborg.
Lokale: Poul Gernes Salen.
Nøgleord
Kontakter
Stine Bernth Johansen, børnekulturformidler, Viborg Bibliotekerne
Tlf. 20457399 eller mail: stbj@viborg.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Fra Ferguson til Grøn Trepart: Hvad sker der med det danske landbrug?16.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Viborg Kommune fylder landbruget godt i landskabet. Nu står landbruget over for endnu en stor forandring. Historiker Esben Bøgh Sørensen gæster Hovedbiblioteket i Viborg og fortæller om udviklingen fra Ferguson-traktoren til Grøn Trepart
Foredrag om Bjerringbro – en af Vestdanmarks ældste stationsbyer13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med på en fascinerende rejse gennem 175 års dansk jernbanehistorie, når direktør Jens Toftgaard fra Danmarks Jernbanemuseum er gæst i Gudenåhuset d. 27. oktober
Blues, nøgleharper og nye stjerner: Viborg Bibliotekerne inviterer til en hel uge med dansk musik9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spil Dansk ugen i Viborg fejres med blues, nøgleharper og nye stjerner. Oplev den danske sangskat i din baghave, når Viborg Bibliotekerne inviterer til Spil Dansk ugen 2026
Keramik og grafik i Gudenåhuset6.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariane Majgaard, der har keramisk og grafisk værksted sammen med sit galleri i Lemvig, er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Morgensang på Skakbrættet1.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig morgensang, når sæsonen skydes i gang på Hovedbiblioteket i Viborg d. 19. oktober: I løbet af sommeren er en fin gave flyttet ind på Skakbrættet. Et flygel doneret af den konservatorieuddannede musikpædagog Karen Kjærulf. Derfor er morgensangen denne dag samtidig en indvielse af flygelet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


