TEATER REPUBLIQUE SÆTTER MUSIKKEN I CENTRUM
8.2.2022 11:49:00 CET | REPUBLIQUE / REVOLVER | Pressemeddelelse
Med et nyt samarbejde med VEGA og en ny forestilling fra kunstnergruppen How to Kill a Dog kommer der masser af musik på Teater Republique.

Allerede 20. februar skydes det nye samarbejde med VEGA i gang med koncerten CRUSH STRING COLLECTIVE FEAT LUCKY LO, FINE GRÅBØL OG SOFIE BIRCH, hvor sammensmeltningen af lyd og litteratur udforskes. Program- og udviklingschef i VEGA, Lene Vive Christiansen udtaler:
Med vores nyetablerede samarbejde med Teater Republique, vil vi fortsætte med at skabe helt særlige oplevelser, hvor kunst, musik og litteratur går i spænd, udvider vores horisont og inspirerer til nye vilde ideer. Udvalgte musikforestillinger vil løbende blive spillet i VEGA, mens udvalgte koncerter løbende vil blive spillet på Teater Republique - for at tilbyde publikum begge steder nye oplevelser og for at talentudvikle i begge brancher.
How to Kill a Dog er tilbage!
I den nye forestilling FARVEL TIL MADONNA, som får premiere den 9. februar 2023, vender skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg og instruktør Jennifer Vedsted Christiansen kritisk blikket mod luder/madonna-komplekset.
FARVEL TIL MADONNA afslutter trilogien om det oprørske hundyr, der blottede sin skam i VELKOMMEN TIL PANDORA og problematiserede den unge kvinde som valuta i en kapitalistisk og mandsdomineret verden i LOLITA FOR ALTID.
Stjerneskuddene i How to Kill a Dog er på få år vokset fra at have spillet på foyerscenen Reaktor, over Revolver til nu Teater Republique. Kunstnerduoen passer smukt ind i erklærede ambition om at vise foruroligende, kunstnerisk ambitiøse værker, der ikke skeler til, hvordan man plejer, burde og kunne lave teater.
Tiltagene er sat i søen af kommende teaterchef for Teater Republique, Rikke Hedeager.
Nøgleord
Kontakter
Tiltrædende teaterchef Rikke Hedeager: rihe@osterbroteater.dk, 50559596
Billeder
Om REPUBLIQUE / REVOLVER
REPUBLIQUE / REVOLVER byder på klassikere, nyskrevne tekster, dans og musik. Forestillingerne spænder bredt i genre og udtryk, men har ét vigtigt fællestræk: De er skabt med et stærkt samfundsengagement og et ønske om at sætte noget i bevægelse. Vi tror på, at kunsten kan være med til at forandre verden – én forestilling ad gangen.
Følg pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
ALL THE FEELS indtager København – kun fem dage på REVOLVER20.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Træd med ind i et univers, hvor ingen følelser er for meget eller for store, og hvor alt er på følelsernes præmisser. Et glitrende ocean, der kalder dig tættere på. Her kan du lade dig oversvømme af det, du mærker, hører og ser.
REPUBLIQUE / REVOLVER præsenterer tre markante danseforestillinger i sæson 26/2725.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan finder vi tilbage til hinanden i en verden, der bliver stadig mere polariseret? Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem REPUBLIQUE / REVOLVERs sæson 26/27, hvor publikum inviteres ind i stærke fortællinger om sårbarhed, menneskelige forbindelser og vores mange måder at være i verden på.
REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer sæson 2026/2716.6.2026 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
En sæson om fællesskab og forsoning i en tid præget af uro
CRIP på REVOLVER: Et scenisk opgør med idéen om den normale krop31.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2026 har CRIP premiere på REVOLVER. Med afsæt i Caspar Erics handicapdigtsamlinger 'Nike', 'Nye balancer' og 'Crip' undersøger CRIP, hvordan kroppen bliver genstand for både idealer, forventninger og politiske diskussioner.
Fra Nobelpris til scene: ÅRENE som kollektivt selvportræt19.1.2026 10:20:00 CET | Pressemeddelelse
REPUBLIQUE har den 19. februar 2026 premiere på forestillingen ÅRENE baseret på Annie Ernaux’ banebrydende og prisvindende værk af samme navn. Forestillingen følger Annies liv og samfundet i Vesten gennem en række markante historiske nedslag fra 1941 til 2006 – fortalt som et kollektivt selvportræt, der trækker tråde til vores egen samtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




