Klassisk Lytteklub
4.9.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. I Klassisk Lytteklub får du mulighed for at høre musik, som du ikke selv har valgt og dermed måske udvide din musikalske horisont. Og du kan dele din oplevelse med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik.
Du får indsigt i mange forskellige komponister – deres vej til musikken og ikke mindst deres værker, som deltagerne sammen kan være med til at fortolke. Er musikken glad, trist, munter, vred, eller veksler den mellem disse følelser?
Du får en kort introduktion til komponist og værk. Og så lytter vi til musikken uden afbrydelser – vi hører endda af og til musikken flere gange efter hinanden.
Den Klassiske Lytteklub har eksisteret i mange sæsoner, og nye lyttere er meget velkomne.
Efterårets program
Fredag den 25. september kl. 13.00-14.30:
Gustav Mahler: Symfoni nr. 4
Symfoni nr. 4 er en hyldest til barndommens uskyld med et kærligt blik til Mozart og Beethoven, skrevet for et lille, udsøgt orkester.
Fredag den 23. oktober kl. 13.00 til 14.30:
Richard Wagner: Siegfried / Götterdämmerung (fra Nibelungens Ring)
Den dramatiske afslutning på Wagners storværk Nibelungens Ring – et hovedværk i musikalsk fortællekunst, hvor et gigantisk orkester skaber en overvældende, næsten filmisk klangverden.
Fredag den 20.november kl. 13.00 til 14.30:
Giuseppe Verdi: Requiem
Intet får nakkehårene til at rejse sig som Verdis storslåede Requiem. Hans version, uropført i 1874, er uden sidestykke i sin bevægende refleksion over tro, tvivl, sorg og forløsning.
Det er gratis at deltage i Klassisk Lytteklub. Det foregår i Salen på Næstved Bibliotek. Tilmeld dig hele sæsonen på www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
Oplev spændende dokumentarfilm om Huavefolket og vindmølleparker i Mexico12.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 20:45 viser Bio Næstved og Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktør Niels Boel om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker, herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.
Gratis foredrag om angstens mekanismer12.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 28. oktober kl. 19:00 – 21:30 inviterer Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery til gratis foredrag om angstens mekanismer i Salen på Næstved Bibliotek.
Litterær gåtur i skoven7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af vandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Herlufsholmskoven. Det foregår onsdag den 28. oktober kl. 15.30-17.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum