Flere grønne bølger skal gøre cyklen til det hurtigste valg i København
4.9.2026 06:30:00 CEST | Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
De københavnske lyskryds skal indrettes efter cyklerne – og ikke efter biler. Cyklisterne i København kan således se frem til endnu flere grønne bølger på cykelstierne, så transporttiden på cykel bliver kortere og mere effektiv.

Det skal være let og gå stærkt, når københavnerne cykler mellem job og hjem. Det er baggrunden for, at grønne bølger på cykelstien har været en vigtig mærkesag for Alternativet ved årets forhandlinger om budgettet for 2027 i Københavns Kommune.
"Cyklisterne skal have første prioritet i vores by, så københavnere på cykel kan komme frem så hurtigt som muligt. Jeg er derfor glad for, at det er lykkedes for Alternativet at få de andre partier med på flere grønne bølger for cyklister,” siger Karoline Lindgaard, der er politisk leder af Alternativet på Københavns Rådhus.
Nye data
Der er med budgetaftalen afsat penge til flere grønne bølger på en række strækninger og kommer i særlig grad til at få betydning i myldretiden. Samtidig bliver der investeret i et nyt datagrundlag, så lyssignalerne løbende kan tilpasses den måde, som københavnerne faktisk cykler på.
"Vi har i årevis brugt data til at optimere biltrafikken. Nu er tiden kommet til at give cyklerne samme opmærksomhed. Hvis vi kan se præcist, hvor cyklister bliver bremset uden grund, kan vi også løbende forbedre byen i stedet for kun at justere lyskrydsene hvert tiende år," siger Karoline Lindgaard.
Forslaget bygger videre på de 15 grønne bølger, som blev besluttet med Budget 2026, og der er med Budget 27 afsat 400.000 kroner til etablering af grønne bølger og 300.000 kroner årligt til den løbende overvågning af trafikken, så de grønne bølger kan justeres efter behov.
Nøgleord
Kontakter
Karoline LindgaardAnden næstforperson for Borgerrepræsentationen og gruppeforpersonAlternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30924723Karoline_Lindgaard@kk.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Alternativet: Metrobyggeriet må ikke tromle naturbeskyttelsen8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden og truet art skal ikke betale prisen for metroens tidsplan. Alternativet kritiserer, at et flertal har afvist en uafhængig undersøgelse af, om byggeriet kan placeres anderledes, så den grønbrogede tudses levesteder bevares.
Alternativet: S og SF svigter klimaet og borgerne og giver fossil vandflyver særbehandling5.10.2026 19:28:36 CEST | Pressemeddelelse
Der var et grønt flertal for at stoppe vandflyverens fortsatte drift. Nu vil S og SF alligevel forlænge miljøgodkendelsen. Alternativet kalder det et grønt svigt og har standset beslutningen, så sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.
Alternativet siger nej til festivalplads på Kalvebod Kile1.10.2026 10:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har med Budget 27 sikret, at truede arter og et scenarie med ren naturpark bliver undersøgt, før der træffes beslutning om områdets fremtid. Det ændrer dog ikke på, at partiet fortsat er kritisk over for anlæggelsen af en kulturpark med festivalplads i naturområdet Kalvebod Kile.
Borgerne bliver ikke hørt i spørgsmål om festivalplads18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation siger nej til, at københavnerne må blive hørt i spørgsmålet om, hvad der skal ske med området på Kalvebod Kile i Ørestad, hvor der i dag er golfbane. Det står klart efter torsdagens møde i Borgerrepræsentationen.
Alternativet: Sikandar må tage ansvar i stedet for at angribe demokratiet17.9.2026 18:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Borgerrepræsentationen har i aften besluttet, at Sikandar Siddique har mistet sin valgbarhed og skal udtræde. Alternativet stemte for indstillingen og kritiserer samtidig Siddiques udokumenterede påstande om, at sagen skulle være politisk motiveret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum