V, LA og DF: Mere udeservering på vej i Middelalderbyen
3.9.2026 13:04:39 CEST | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Københavnerne kan se frem til mere udeservering og mere liv i gaderne. Som en del af budgetaftalen for 2027 bliver forsøgsordningen med udvidet udeservering i Middelalderbyen udvidet med fem nye strækninger. Det glæder Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som ønsker bedre rammer for byens caféer og restauranter og mere liv i København.

Udeservering er blevet en stadig større del af det københavnske byliv. Nu skal endnu flere caféer og restauranter have mulighed for at rykke borde og stole ud og bidrage til livet i gaderne.
”Udeservering bidrager til den gode stemning i København og er med til at skabe en mere indbydende atmosfære. Flere undersøgelser har vist, at københavnerne er vilde med udeservering, og at de ønsker en by med liv i. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver mulighed for at udvide udeserveringen i Middelalderbyen,” siger Louise Theilade Thomsen, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation.
For de tre partier handler initiativet om at skabe en by, hvor mennesker har lyst til at opholde sig, og om at give gode vilkår for byens caféer, restauranter og andre lokale erhvervsdrivende.
”København er bedst, når byen summer af liv. Når caféerne rykker borde og stole ud, restauranterne har gæster, og københavnerne bruger byen. Vi har brugt rigeligt med tid på at regulere bylivet. Nu giver vi lidt mere plads til det. En storby må gerne kunne mærkes, og derfor er jeg glad for, at vi skaber bedre muligheder for udeservering og mere liv i gaderne,” siger Alexander Ryle, gruppeformand for Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation.
“Alt for længe har København haft en tendens til at behandle byliv som et problem, der skal reguleres væk. Det er helt forkert. En storby skal ikke være steril og stille som et venteværelse. Den skal have liv, restauranter, caféer, udeservering og mennesker i gaderne. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver mere plads til udeservering i Middelalderbyen. Det er godt for københavnerne, godt for byens gæster og godt for de erhvervsdrivende, der hver dag skaber liv og arbejdspladser i København,” siger Christian Bülow, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti.
De fem nye strækninger skal udpeges på baggrund af en høring blandt restauratører, beboere og andre relevante aktører, så der kan tages hensyn til de lokale forhold.
Aftalen indeholder samtidig flere andre initiativer, der skal skabe mere byliv i København. Der afsættes blandt andet 23,2 mio. kr. til 7-9 grønne bylivsgader og 3 mio. kr. til yderligere midlertidige grønne byrum i Middelalderbyen.
Nøgleord
Kontakter
Louise Theilade ThomsenGruppeformandVenstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 20 85 56 71Louise_Theilade_Thomsen@kk.dkAlexander RyleGruppeformand, Liberal Alliances gruppe på Københavns Rådhus
Tlf:30 92 47 20Alexander_Ryle@kk.dkChristian BülowMedlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti
Tlf:30 92 47 25Christian_Bulow@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Sundhedsborgmester glæder sig over opbakning fra statsministeren i sag om kød på plejehjem19.10.2026 18:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen har netop skrevet på Facebook, at hun mener, at det er forkert at ældre på københavnske plejehjem ikke kan få det kød, de ønsker at spise.
Venstre kræver svar om nedrivninger i Fælledby8.10.2026 08:44:41 CEST | Pressemeddelelse
172 nye boliger skal rives ned, og køberne står tilbage med bristede boligdrømme. Nu kræver Venstre svar fra overborgmesteren om kommunens ansvar som medejer af Fælledby.
Københavnsk borgmester skyder statsministerens forslag om tjenesteboliger ned6.10.2026 13:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil indføre tjenesteboliger for bl.a. pædagoger og sygeplejersker. Det var et centralt budskab i statsministerens åbningstale. ”Jammerlig ide, der ikke løser problemet, men risikerer at gøre boligsituationen værre” – lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V). Vi har brug for flere ejerboliger i København. 80 procent af danskerne ønsker at bo i deres egen bolig. Det gælder også for sygeplejersken og SOSU-hjælperen. Derfor er flere lejeboliger i form af tjenesteboliger den helt forkerte vej at gå. Samtidig er der en række praktiske problemer med ordningen lyder det fra borgmesteren: ”Der er jo mange grupper der er lavtlønnet også indenfor det private. Hvem skal afgøre om man tilhører en af de heldige grupper som skal have adgang til en billig bolig som betales af fællesskabet? Sundhedspersonale er vigtigt, men det er også vigtigt at vi har buschauffører og kassedamer for at få samfundet til at hænge sammen. De bliver ikke stillet en billig bolig i u
Venstre: København må ikke blive en eventkulisse2.10.2026 08:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Spærrede veje, lange omveje og besvær med at komme hjem og på arbejde. Store events har en pris for de københavnere, der skal have hverdagen til at fungere. Derfor vil Venstre nu sætte en grænse for afspærringerne.
Budgetaftale styrker jødisk liv og kampen mod antisemitisme i København9.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti glæder sig over, at budgetaftalen for 2027 indeholder en række konkrete initiativer, der styrker jødisk liv, kultur og oplysning i København og bidrager til kampen mod antisemitisme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum