Regeringen vil styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed
3.9.2026 10:43:25 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig kan mange opleve at blive misforstået eller afvist, når de søger hjælp, og flere udsættes for vold og chikane på gaden og i hjemløsemiljøer. Derfor vil regeringen nu styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed.
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig indikerer forskning om LGBT+-personer i hjemløshed, at LGBT+-personer kan opleve diskrimination, social eksklusion eller manglende forståelse i mødet med blandt andet herberg, kommune og sundhedsvæsen. Det kan betyde, at de trækker sig fra systemet og ikke får den hjælp og støtte, de har behov for.
Derfor vil regeringen med LGBT+ handlingsplanen styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed. Midlerne skal gå til civilsamfundsorganisationerne Projekt Udenfor og WeShelter, så de har mulighed for at fortsætte deres målrettede arbejde og samtidig opkvalificere medarbejdere på hjemløsetilbud. Så flere bliver mødt med den forståelse, respekt og faglighed, de har krav på.
Projekt Udenfor driver projektet LGBT+ Hjemløshed, som støtter LGBT+-personer, der lever i hjemløshed. Projektet styrker blandt andet kompetencerne hos medarbejdere på sociale tilbud, så udsatte LGBT+-personer mødes med større forståelse og får lettere adgang til den hjælp, de har behov for. WeShelter tilbyder aktiviteter og fællesskaber for LGBT+-personer i hjemløshed med fokus på trivsel og mental sundhed og arbejder samtidig for at styrke viden og faglige kompetencer blandt de fagpersoner, der møder LGBT+-personer i hjemløshed i hverdagen.
Socialminister Monika Rubin siger:
Når man lever i hjemløshed og samtidig oplever at blive afvist eller misforstået af dem, der skal hjælpe én, så står man et ekstra sårbart sted i vores samfund. Alle fortjener at blive mødt med respekt og have lige adgang til støtte – uanset hvem man er, og hvem man elsker. For det kan være dybt ensomt ikke at få den hjælp, man har brug for. Derfor er jeg også glad for, at vi nu støtter det vigtige arbejde Projekt Udenfor og WeShelter gør for at skabe bedre vilkår for LGBT+-personer i hjemløshed.
Midlerne til Projekt Udenfor og WeShelter er aftalt med Aftale om udmøntning af rammen til en LGBT+ indsats for 2026-2029 af 12. januar 2026 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderarterne) og Konservative Folkeparti. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at det aftalte i forbindelse med LGBT+ handlingsplanen 2026-2029 skal gennemføres.
Kontakter
Socialministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Nu begynder forhandlingerne om midler til landets mest udsatte borgere20.10.2026 18:29:57 CEST | Pressemeddelelse
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin tager i dag hul på årets forhandlinger af SSA-reserven. Over 451 millioner kroner fra SSA-reserven skal fordeles, og regeringen fokuserer i år bl.a. på at styrke indsatsen for de grupper, der står med nogle af de største udfordringer i vores samfund. Det gælder udsatte børn, unge og voksne, personer med handicap, sårbare ældre og udsatte borgere med grønlandsk baggrund.
Regeringen vil afsætte flere midler til de mennesker, der lever på kanten af samfundet9.10.2026 09:32:20 CEST | Pressemeddelelse
Denne uge fremsatte socialminister Monika Rubin lovforslaget om en værdighedsreform til landets allermest udsatte. Regeringen vil nu afsætte flere midler, så det bliver muligt at styrke reformen.
Afklaringspladser skal sikre bedre socialfaglig hjælp efter en indlæggelse i psykiatrien8.10.2026 16:16:21 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, kommer tilbage med behov for akut hjælp inden for 30 dage. Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin fremsætter i dag et lovforslag, der forpligter kommunerne til at tilbyde såkaldte afklaringspladser til personer, der udskrives fra sygehuspsykiatrien.
Socialminister Monika Rubin: Psykisk vold bør have et langt større fokus29.9.2026 06:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Psykisk vold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for børn og unge – helt ind i voksenlivet. I dag udkommer en ny rapport fra VIVE. Rapporten bidrager med vigtig viden til regeringens kommende strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet.
Socialministeren går ny vej for arbejdet med handicapområdet22.9.2026 19:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering ønsker at være frit stillet til at gennemføre sin egen politik på handicapområdet. Derfor ophæves rammeaftalen, og partnerskabet Sammen om Handicap nedlægges. Samtidig sætter socialminister Monika Rubin gang i centrale forbedringer på handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum