Hver anden danske virksomhed prioriterer ikke AI-træning af medarbejdere
3.9.2026 08:40:59 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen, men udvikling af medarbejdernes AI-kompetencer gør ikke. Halvdelen af danske virksomheder prioriterer ikke AI-træning, på trods af at manglende kompetencer peges på som en af de væsentligste barrierer for digital transformation. Det viser seneste rapport om fremtidens arbejdsplads fra TDC Erhverv.

Andelen af virksomheder, der arbejder med AI flere steder i organisationen, er mere end fordoblet på ét år, og næsten 2 ud af 3 arbejder i dag aktivt med AI. Forventningerne til teknologiens potentiale er høje. Men når det kommer til at ruste medarbejderne til den nye virkelighed, halter virksomhederne efter.
Nye tal viser, at halvdelen af virksomheder prioriterer kun i lav grad eller slet ikke medarbejdertræning i AI, og kun godt hver tredje virksomhed (37%) prioriterer i høj eller meget høj grad træning og udvikling af medarbejdernes digitale færdigheder. Det er til trods for, at manglende kompetencer (25%) peges på som en af de største barrierer for digital transformation.
Det fremgår af den seneste rapport om Fremtidens Arbejdsplads gennemført af analyseinstituttet Wilke på vegne af TDC Erhverv. Undersøgelsen er foretaget blandt over 400 beslutningstagere i små (2-49 medarbejdere), mellemstore (50-249), og store (250+) virksomheder på tværs af brancher i Danmark:
"AI bliver ofte set som en genvej til højere produktivitet. Men teknologien skaber ikke værdi af sig selv. Hvis medarbejderne ikke har kompetencerne til at bruge teknologien rigtigt, bliver gevinsterne mindre end forventet. Derfor er det bekymrende, at så mange virksomheder nedprioriterer investering i træning og kompetenceudvikling," siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv, og understreger:
”Debatten om AI handler ofte om, hvad teknologien kan erstatte. I virkeligheden handler den mindst lige så meget om, hvordan vi gør medarbejderne i stand til at arbejde smartere og skabe mere værdi.”
AI er blevet hverdag – men udnyttes ikke til fulde
Blandt virksomheder, der anvender AI, bruges teknologien især til tekstuelt arbejde (69 %), oversættelse og sproglig tilpasning (50 %), dataanalyse, rapportering og indsigter (45 %) samt mødeopsummeringer og notetagning (40%). Virksomhedernes anvendelse er fortsat koncentreret om de områder, hvor gevinsterne er lettest at realisere.
Til gengæld er mere avancerede anvendelser såsom kundeservice fortsat begrænsede. Det er et område med høje forventninger, stigende krav fra kunder og begrænsede ressourcer. Alligevel er det kun 13 procent, der benytter AI til proaktiv kundeservice og support.
Det betyder ikke, at der er mangel på ambitioner. For mere end halvdelen af de virksomheder (54%), der er åbne over for AI, er enten allerede i gang med eller overvejer at integrere teknologien i kundeservice.
Men manglende kompetencer (28 %) og usikkerhed om værdien (25 %) peges på som de største barrierer for en større anvendelse af AI i kundeservice:
"Mange virksomheder er kommet godt i gang med de oplagte AI-anvendelser som tekst, analyse og oversættelse. Det tegner et billede af, at vi stadig befinder os i den første fase af AI-udviklingen, hvor teknologien primært bruges som en digital assistent. Men de største forretningsmæssige gevinster kommer ofte først, når teknologien integreres i centrale processer og kundeoplevelser. Her ser vi stadig et stort uudnyttet potentiale, der i høj grad hænger sammen med mangel på kompetencer og erfaring," siger John Henriksen.
Øvrige hovedindsigter fra rapporten:
- Næsten 1 ud af 2 virksomheder har en digital strategi eller er i gang med at udvikle én.
- Mere end 3 ud af 4 virksomheder ønsker kontrol over, hvor data er placeret, og hvem der har adgang til dem.
- Næsten 1 ud af 4 virksomheder oplever teknologisk kompleksitet som en barriere for digital udvikling.
- Mere end hver anden virksomhed ønsker én samlet teknologipartner frem for mange leverandører.
Hent og læs hele rapporten her.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i april og maj 2026 af analyseinstituttet Wilke på vegne af TDC Erhverv, og afdækker, hvordan virksomheder i Danmark anser og prioriterer digitalisering, AI, cybersikkerhed, datasuverænitet og partnerløsninger som led i at fremtidssikre deres arbejdspladser.
Data er indsamlet via telefoninterviews med 408 beslutningstagere, herunder ejere, grundlæggere, C-level profiler (CEO, COO og CFO) samt it-ansvarlige (CIO, it-chef, it-direktør og it-ansvarlig). Deltagerne repræsenterer både små, mellemstore og store virksomheder (virksomheder med mellem 2 og 250+ medarbejdere) på tværs af brancher i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkMads HouePressechef
Tlf:+45 30 44 22 44houe@nuuday.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
TDC Erhverv styrker virksomheders og myndigheders beredskab med europæisk satellitkommunikation22.10.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv bliver den første danske teleoperatør til at integrere europæiske satellitforbindelser i en samlet netværksløsning til virksomheder og offentlige myndigheder. Det sker i samarbejde med Eutelsat, en af verdens førende satellitoperatører, og skal styrke robustheden og holde kritisk kommunikation i gang, hvis fiber- og mobilnet svigter.
Ny sikkerhedsrapport: Medarbejdernes jagt på AI-værktøjer åbner nye døre for cyberkriminelle7.10.2026 09:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på AI-værktøjer bliver i stigende grad udnyttet af cyberkriminelle. Samtidig kan kompromitterede virksomheder blive brugt som digital mellemstation for nye angreb. Det viser seneste Sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.
Ny rapport: Gammel cybertrussel gør pludseligt comeback i årets andet kvartal13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ti år gammel og velkendt malwaretype stod for hvert fjerde sandsynlige cyberhændelse i andet kvartal af 2026. Det viser TDC Erhvervs nye sikkerhedsrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
