Nu går opførelsen af børne- og ungehjemmet i Verninge i gang
2.9.2026 11:58:21 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Lokal entreprenør skal omdanne den bygning, som skal blive til Assens Kommunes første børne- og ungehjem Kildevangen. Et hjem med rolige omgivelser og et omsorgsfuldt miljø, som understøtter børnenes trivsel og udvikling.

Nu begynder opførelsen af Kildevangen – et hjem for børn og unge.
”Assens Kommune har i dag ikke sit eget børne- og ungehjem. Det betyder, at børn og unge, der har behov for anbringelse, ofte placeres langt væk fra deres familie, skole og netværk. Med Kildevangen skaber vi et lokalt og omsorgsfuldt hjem, hvor børn og unge fra Assens Kommune kan få den nødvendige støtte tæt på deres vante omgivelser”, siger Jeanette Sandberg, formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.
Kildevangen kommer til at rumme en børneafdeling, en ungeafdeling en familielejlighed samt et personaleafsnit.
Lokal entreprenør står i spidsen for at skabe hjemmet
Det er Lebæk Tømrer- og snedkerfirma fra Aarup, som har vundet udbuddet og dermed opgaven som hovedentreprenør i forhold til at omdanne den bygning, som skal blive til Kildevangen.
Her skal de blandt andet etablere 8 værelser til børn i alderen 4-12 år, 8 værelser til unge på 13-18 år, en familielejlighed, et køkken og spiseområde samt 3 fællesrum.
Forud for ombygningsprocessen har Assens Kommune nøje undersøgt andre lignende tilbud for at indhente viden om, hvordan man skaber de bedste rammer omkring børnene.
Kommunen har desuden været i tæt dialog med Anbragtes Vilkår og Susan Hart, der er en af Danmarks førende eksperter inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi for at sikre, at bygningen giver de bedst mulige betingelser for de børn og unge, som skal bo der.
Med alle de gode inputs har Assens Kommune i samarbejde med indretningsarkitekt Bo Larsen fra Creazion tilpasset indretningen, så det understøtter, at det er et hjem, man kommer ind i og ikke en institution.
Her har fokus været at gøre indretningen imødekommende, hyggelig, rolig og hjemlig. Dette kommer til udtryk blandt andet i valg af inventar, belysning, akustikløsningerne, farver, facade og valg af vinduer.
De børn og unge, som skal bo på Kildevangen, får selv indflydelse på indretningen af deres egne værelser.
Stor opbakning fra lokalsamfundet
Allerede inden bygningen står klar, har der været tæt dialog med foreninger, virksomheder, Verninge Borgerforening, Verninge Skole og Idrætsforening, og mange andre om, hvordan man samarbejde på kryds og tværs for at skabe gode rammer og muligheder omkring børnenes trivsel og udvikling.
”Vi er meget taknemmelige over den enorme opbakning og samarbejdslyst, som lokalsamfundet har vist i processen. Det er fantastisk at opleve, at så mange i lokalsamfundet er optagede af samarbejde for at skabe de bedste rammer omkring de børn og unge, som skal bo på Kildevangen”, siger Jeanette Sandberg, formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.
Høj kvalitet og børnene i centrum
”Det er på ingen måder en spareøvelse at lave et lokalt børne- og ungehjem. Det handler om at få et tilbud af høj kvalitet, hvor vi skaber de bedste og mest optimale betingelser for, at de børn og unge, der kommer til at bo på Kildevangen kan lykkes og udvikle sig”, siger Chef for Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune, Henrik Jacobsen og fortsætter:
”Ved at have et lokalt hjem inden for kommunegrænsen, får børnene mulighed for at fortsætte deres skolegang, der hvor de går i dag, så de kan bevare tilknytning til deres relationer og netværk. Samtidig har vi været utroligt opmærksomme på, hvordan udformningen af bygningen og selve indretningen bedst muligt understøtter børnene trivsel og det faglige arbejde, som skal understøtte deres udvikling”, siger han.
Kildevangen forventes at være indflytningsklar efter påsken 2027.
Fakta om Kildevangen:
- Kildevangen kommer til at være hjem for børn og unge i alderen 4-18 år. Det omfatter ikke børn og unge, som har misbrugs- eller kriminalitetsproblematikker.
- Visitation til børne- og ungehjemmet og familielejlighederne sker via Assens Kommunes visitationsudvalg.
- Kildevangen fyldes op i takt med, at der kommer nye børn. Hvis et barn flyttes fra et andet tilbud, sker det kun, hvis det giver mening for barnet – og barnet selv ønsker det.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette SandbergFormand for Børn- og SkoleudvalgetAssens Kommune
Tlf:25 65 67 33Henrik JacobsenChef for Børn, Unge og FamilieindsatserAssens Kommune
Tlf:23 62 59 61Billeder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
Assens Kommune har iværksat målrettet handleplan for at sikre patientsikkerhed efter kritisk tilsyn25.9.2026 12:05:33 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har varslet et påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje på baggrund af et tilsyn. Assens Kommune har i forlængelse af påbuddet midlertidigt nedjusteret antallet af borgerpladser fra 21 til 11 som led i en målrettet handleplan for at genoprette patientsikkerheden.
MusikFrø skal styrke trivsel og skoleparathed i børnehaveklasserne23.9.2026 08:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra skoleåret 2026/2027 bliver musikundervisning en større del af skoleskemaet for elever i børnehaveklasserne i Assens Kommune. Assens Musikskole har nemlig lanceret deres nye indsats ’’Med MusikFrø i Skole’’, hvor fællesskabet i musikken gennem leg skal styrke de yngste elever i skolestarten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


