Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum
2.9.2026 09:50:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.

Efter mange måneders arbejde står det nye stormagasin snart klar til at tage imod kunderne. Åbningen bliver Sallings anden fysiske adresse på Sjælland og kommer kort tid efter, at det første stormagasin åbnede på Kultorvet i hjertet af København.
Efter en stærk start i hovedstaden er Salling nu klar til næste skridt med åbningen i Rødovre Centrum.
- Vi glæder os helt utrolig meget til at åbne dørene i Rødovre. Modtagelsen af Salling på Kultorvet har været fantastisk, og det har kun styrket vores tro på, at der er stor efterspørgsel efter Salling på Sjælland. Nu glæder vi os til at komme endnu tættere på kunderne i Rødovre og omegn og give dem deres helt eget Salling-univers, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.
I Rødovre Centrum får Salling fire etager med fokus på mode, skønhed og bolig. Stormagasinet bliver samtidig tæt koblet til Sallings digitale univers, så kunderne får adgang til et endnu større udvalg via blandt andet Click & Collect og hjemmelevering.
- Den flotte modtagelse af Salling på Kultorvet har styrket os i, at et Salling Stormagasin er det helt rigtige valg for Rødovre Centrum og vores kunder. Efter en gennemgribende renovering glæder vi os til at vise resultatet frem og byde kunderne indenfor. Med åbningen den 8. oktober får kunder på hele Sjælland og øerne endnu bedre adgang til alt det, Salling kan tilbyde i et moderne stormagasin. Det er en historisk milepæl for Rødovre Centrum, siger administrerende direktør i Rødovre Centrum, Jacob Birkbøll.
Med Rødovre som ny adresse får endnu flere sjællandske kunder nu mulighed for at opleve Salling fysisk – tættere på deres hverdag.
Læs mere om Salling i Rødovre Centrum her: Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,5 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
I 2026 er det 120 år siden, at Ferdinand Salling åbnede den manufakturhandel, som blev startskuddet til Salling Group. Derfor fejrer vi i år 120 år med nysgerrighed, handlekraft og et ønske om at gøre hver dag lidt bedre for kunder, kolleger og samfund.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum