Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse
2.9.2026 08:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Aabenraa Kommune går 23 pladser tilbage i den generelle placering i Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse. Som vanligt er undersøgelsen inddelt i underkategorier, hvor Aabenraa Kommune især udmærker sig som førende på kategorien ”Infrastruktur og Energi”, mens der er tilbagegang at spore i dele af de andre kategorier.
- På Infrastruktur og Energi rangerer vi som nummer 12, hvilket jeg er glad for. Vi får gode tilbagemeldinger på vores indsats for at sikre god mobilitet, bæredygtig transport og klimavenligt erhvervsliv. Det er et fokusområde for os at gå forrest i den grønne omstilling, så jeg er også glad for, at det mærkes hos erhvervslivet, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Jeg er nysgerrig på, hvordan vi i fremtiden kan sikre endnu bedre dialog med Dansk Industris medlemsvirksomheder. Kigger man eksempelvis på byggesagsbehandling er vi landets femte bedste på sagsbehandlingstider og scorer højt på de mere statistiske indikatorer, mens vi scorer lavt på de subjektive besvarelser. Vi får samtidig gode resultater, når vi selv foretager undersøgelser på netop byggesagsbehandling eller når vi spørger i vores erhvervspanel for Byg, så jeg ser frem til at dykke ned i undersøgelsen og tage en dialog om, hvordan vi i fremtiden kan blive endnu bedre.
På området for arbejdskraft og den generelle tilfredshed og dialog er der tilbagegang i undersøgelsen.
- Jeg anerkender naturligvis de tal, vi får fra undersøgelsen. Hvad angår arbejdskraft, så kigger vi som landsdel ind i nogle udfordringer ned den samlede arbejdskraft, som det er et fælles ansvar at få løst. Der er et fælles ansvar i at få opkvalificeret den nuværende arbejdsstyrke, lige som vi også sammen skal kigge på flere muligheder for at tiltrække ny arbejdskraft. Det vil vi sammen med vores lokale erhvervsservice Business Aabenraa og vores erhvervsliv kigge på og tale endnu mere om, siger Jan Riber Jakobsen og tilføjer:
- Antallet af arbejdspladser i Aabenraa Kommune er steget. Samtidig har vi et godt samarbejde med Business Aabenraa og med vores Jobcenter, hvor vi blandt andet tilbyder Partner Jobmatch, Bo- og Jobmesser og lignende aktiviteter. I denne uge har vi netop underskrevet budgetforliget for Budget 2027, og her har vi afsat penge til at styrke indsatserne på især ungeområdet, så flere unge får en tilknytning til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Vi skal i det nye år desuden i gang med en revideret udgave af vores erhvervsstrategi, hvor vi til og med erhvervslivet sætter rammerne for det gode erhvervsliv i Aabenraa Kommune. Undersøgelsen fra Dansk Industri kommer selvfølgelig også til at indgå i det arbejde.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum