Nyt værktøj skal styrke samarbejde mellem Danmark og Tyskland
10.9.2026 08:00:00 CEST | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, bliver Østdanmark og Nordtyskland knyttet langt tættere sammen. Men en tunnel skaber ikke i sig selv en sammenhængende region. Derfor har Roskilde Universitet som led i det dansk-tyske Interreg-projekt Dannelsesregionen udviklet Femern Bælt Kompasset – et nyt værktøj til organisationer, der samarbejder på tværs af grænsen.

Tre års arbejde i det dansk-tyske Interreg-projekt, Dannelsesregionen – Fehmarn Belt Learning Region, har vist, at udfordringer i dansk-tysk samarbejde ikke kun handler om sprog og nationale kulturforskelle. Organisationer kan være meget forskellige i den måde, de træffer beslutninger, fordeler ansvar, kommunikerer og samarbejder – og disse forskelle findes ikke kun på tværs af landegrænsen, men også mellem organisationer inden for det samme land.
Disse forskelle er ofte usynlige, indtil organisationerne skal arbejde sammen.
”Vi har været optaget af, hvad der egentlig sker, når organisationer fra Danmark og Tyskland skal samarbejde. Vores erfaringer viser, at det ikke altid er landegrænsen, der er den vigtigste grænse. Organisationer fungerer forskelligt, og hvis vi bliver bedre til at forstå de forskelle, kan vi også blive bedre til at samarbejde,” siger Margit Neisig, lektor ved Roskilde Universitet.
Et kompas for samarbejdet
Femern Bælt Kompasset er udviklet på baggrund af surveys, interviews og erfaringer fra samarbejdet i Dannelsesregionen. Det skal ikke fortælle organisationer, hvordan de skal arbejde, eller hvem der gør tingene ”rigtigt”. Kompasset gør forskellige organisatoriske orienteringer synlige og skaber et fælles udgangspunkt for dialog.
Erfaringerne og metoden er samlet i bogen 'Samarbejde på tværs af grænser – En praktisk guide baseret på erfaringerne fra Dannelsesregionen: Udviklingen af Femern Bælt Kompasset', skrevet af Margit Neisig og Lars Clausen.
Der er samtidig udviklet et Femern Bælt Kompas Toolkit, så virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre organisationer selv kan bruge metoden.
Bogen og toolkittet kan downloades gratis fra Roskilde Universitets forskningsportal. (Find link til download i bunden.)
Fakta
Dannelsesregionen – Fehmarn Belt Learning Region er et dansk-tysk Interreg-projekt, der er gennemført fra 2023 til 2026 med Næstved Kommune som projektleder. Roskilde Universitet er ansvarlig for delmål 5, Taking the Initiative in the DE–DK Interreg project, Dannelsesregionen, der fokuserer på at styrke kapaciteten til at udvikle og fastholde samarbejde på tværs af grænsen.
Læs mere om Dannelsesregionen på Næstved Kommunes hjemmeside.
Læs mere om Dannelsesregionen på deres LinkedIn-profil.
Download bogen og Femern Bælt Kompas Toolkit.

Kontakter
Margit NeisigLektor
Tlf:46743909neisig@ruc.dkFølg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ole Helby bliver gæsteprofessor på University of Oxford29.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen forsker i samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Nu er han blevet udnævnt til gæsteprofessor ved Blavatnik School of Government på University of Oxford.
Millionbevilling til RUC-forskere skal styrke kommuners klimastrategier23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor i politik og institutioner Jacob Torfing skal følge implementeringen af Københavns Kommunes Klimastrategi 2026–2035 på tæt hold.
Roskilde Universitet udnævner tre nye æresdoktorer23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet har udnævnt tre nye æresdoktorer inden for ledelse, socialpolitik og sundhedssociologi. Den akademiske hæder går til markante internationale forskere fra University of Oxford, The University of Edinburgh og Duke University.
Vejledergruppe modtager Roskilde Universitets undervisningspris22.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gruppen af vejledere modtager prisen for et pilotprojekt med en ny projekteksamen, der blandt andet styrker deltagerstyringen og det individuelle ansvar inden for projektgruppen.
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum