GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte
1.9.2026 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).

12 frivillige ildsjæle har netop fået prisen ”Hverdagens Golfhelte” for det arbejde, de hver især har lagt i lige netop deres lokale golfklub.
Formanden for Dansk Golf Union, Lars Broch Christensen, understreger, at de frivillige er helt afgørende for både banedriften og for golfsportens udvikling.
– Uden de frivillige ville mange golfklubber have svært ved at hænge sammen – uanset om det handler om at passe banen, sidde i bestyrelsen eller holde klubbens hjemmeside kørende. Hver eneste indsats tæller, og det er netop det fine ved frivilligt arbejde: Man bidrager dér, hvor ens kompetencer gør en forskel.
Han peger samtidig på, at frivillighed også handler om fællesskab.
– Jeg har et motto, der lyder: Det skal være sjovt at være frivillig. Og det er en fornøjelse at se, hvordan der opstår relationer og fællesskaber blandt de frivillige. Foreningslivet skaber en særlig form for samvær, som man ikke finder andre steder.
De frivillige spænder bredt i både alder og opgaver. Mange er selv golfspillere, og deres indsats varierer fra et par timer om ugen til noget, der minder om et fuldtidsarbejde. Opgaverne rækker fra dommergerning og juniorarbejde til vedligeholdelse af klubhus og pleje af baner.
Golfdagen – en dag med tak og oplevelser
Som en del af anerkendelsen får de 12 prismodtagere en billet til Golfdagen – en dag med undervisning af en landsholdstræner, golfrunde med landsholdsspillere, konkurrencer og forkælelse i form af god mad. For Lars Broch Christensen er dagen en kærkommen mulighed for at sige tak.
– Golfdagen er først og fremmest en hyggelig dag, hvor man tydeligt kan mærke glæden hos de frivillige, når de deler erfaringer på kryds og tværs. De får en oplevelse ud over det sædvanlige – ikke mindst muligheden for at få tips og tricks direkte fra landsholdsspillerne.
Han understreger, at de 12 prismodtagere kun er toppen af isbjerget.
– Vi ved, at der er mange, mange flere, som hver dag yder en kæmpe indsats for at holde golfklubberne kørende. Med Golfdagen håber vi også at inspirere endnu flere til at engagere sig frivilligt i deres lokale klub.
Golfdagen er sponsoreret af GF Forsikring. En jury bestående af tre medlemmer fra DGU og to fra GF Forsikring har udvalgt de 12 ildsjæle blandt 163 nominerede.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum