Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud
27.8.2026 10:30:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Forældre til børn i dagtilbud i Aabenraa Kommune har i perioden september 2025 til februar 2026 haft mulighed for at deltage i en landsdækkende undersøgelse, som har haft til formål at afdække tilfredsheden med dagtilbuddene i kommunen. Det har 671 forældre valgt at gøre. Spørgsmålene spænder bredt omhandlende alt fra generel tilfredshed, fysiske rammer og trivsel.
91 procent af respondenterne i Aabenraa Kommune tilkendegiver, at de er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med deres barns dagtilbud. Sammenlignet med 2022, hvor tilfredsheden sidst blev undersøgt, er det en stigning, og i kategorien ”meget tilfredse” er stigningen på syv procentpoint. På nationalt plan placerer det Aabenraa Kommune på en 14. plads med en samlet score på 4,5 ud af 5.
- Det er altid meget gavnligt for os at få data på, hvad forældrene faktisk mener om vores tilbud. Det giver os mulighed for at kigge på, hvad der går godt, men også på de eventuelle udfordringer, der måtte være. Resultaterne for Aabenraa Kommune ser overordnet meget positive ud, og jeg er stolt over den indsats som vores mange dygtige medarbejdere og ledere gør for børnene i hele kommunen, siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget Rasmus Elkjær Larsen.
Særligt på den generelle tilfredshed og på spørgsmålene om trivsel og tryghed er der positive tilbagemeldinger fra forældrene i undersøgelsen.
- Når man har børn, så ved man, at de er det vigtigste, man har. Derfor er det altafgørende, at man som forældre finder tryghed i at aflevere sit barn i mange af deres vågne timer i hænderne på pædagoger og medarbejdere på institutioner og i dagplejen. Derfor er jeg også meget glad for at se, at den generelle trivsel og tryghed scorer højt i undersøgelsen, da det bekræfter mig i, at vi i Aabenraa Kommune har gode rammer og skaber det gode børneliv i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, forældre og børn, siger Rasmus Elkjær og fortsætter:
Hele den nationale undersøgelse kan læses på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Kontakter
Formand for Børne- og Undervisningsudvalget, Rasmus Elkjær Larsen, tlf.: 23 62 10 10; e-mail: rel@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Virksomheder kan nu søge CSR-mærke Aabenraa 202715.10.2026 11:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan virksomheder i Aabenraa Kommune igen søge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa. Ansøgningsperioden for 2027 løber fra 15. oktober til og med 15. december 2026.
Ny ejerstrategi sætter retning for Aabenraa Havns udvikling8.10.2026 09:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune har onsdag 7. oktober godkendt en ny ejerstrategi for Aabenraa Havn. Strategien sætter den overordnede retning for havnens udvikling med fokus på blandt andet forsyningssikkerhed, grøn omstilling, byudvikling, klimatilpasning og fortsat udvikling af Aabenraa Havn som en strategisk vigtig erhvervshavn.
Thomas Andresen modtager Dannebrogordenens Ridderkors efter 16 år i Byrådet7.10.2026 18:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Byrådsmødet onsdag 7. oktober fik en særlig begyndelse, da Thomas Andresen blev hædret for sin mangeårige indsats i kommunalpolitik. Efter 16 års tjeneste i Aabenraa Kommunes Byråd blev han tildelt Dannebrogordenens Ridderkors.
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum