De seneste år er over 1.700 falske dele til biler standset i tolden
27.8.2026 08:49:57 CEST | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af falske dele til biler, der bliver stoppet og beslaglagt ved grænsen til Danmark. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Autoparts24.

Flere og flere falske bildele bliver fanget af Toldstyrelsen herhjemme.
Hvor antallet af beslaglagte kopi-dele til biler lå på 600 i 2024, så steg det antal til hele 1146 i 2025.
Det viser en ny opgørelse, som Toldstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
De beslaglagte dele er designet til at ligne originale, og brugen af dem kan have store konsekvenser for trafiksikkerheden.
- Selvom der er tale om produkter, der ved første øjekast ligner originalen, så har de ikke været igennem de samme grundige tests og krav til sikkerhed, som originalen, og derfor er der en potentiel risiko for, at de kan være årsag til ulykker, siger Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Omfanget af falske dele til biler går lige fra mindre ting som måtter og emblemer til kritiske komponenter som airbags, sikkerhedsseler og bremser, der ofte er produceret i Kina og bliver solgt på internettet gennem sociale medier og forskellige handelsplatforme.
Stigende priser kan spille en rolle
Mens en stor del af forklaringen på det stigende marked for falske dele til biler skal findes i de øgede muligheder for salg på internettet og den relativt lille risiko for at blive opdaget, så har de seneste års stigende priser på nye reservedele muligvis også spillet en rolle i, at flere bevidst eller ubevidst køber de falske dele.
Men besparelsen kan komme med en høj pris, lyder det fra Troels Meier, der opfordrer til at man bruger sin sunde fornuft, når man skal købe dele til sin bil på internettet.
- Som udgangspunkt bør du holde dig væk, hvis prisen på en ny del er markant lavere end det generelle marked, og hvis du modtager en del, der er dårligt indpakket eller hvor vejledningen er fyldt med stavefejl eller ikke er på et forståeligt sprog, så bør du sende den tilbage eller smide den ud.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Autoparts24 runder salg til 94 lande20.10.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af internationale kunder har i 2026 sat rekord hos Autoparts24, hvor der foreløbigt er solgt varer til 94 lande over hele verden. Samtidig viser en række mindre markeder i Asien og Østeuropa hastig vækst.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i København25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i København modtaget 211.000 p-afgifter af Københavns Kommune, og her står to overtrædelser af alene for omkring 40 procent af alle p-afgifter. Samtidig har en ny vej overtaget tronen som den, hvor flest bilister får en regning for at have parkeret ulovligt. Det viser tal fra Københavns Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Odense25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog bilister i Odense godt 12.000 parkeringsafgifter af Odense Kommune, og her var en række forseelser i særlig grad til årsag til, at bilister kom tilbage til en bil med en seddel i forruden. Samtidig tegnede et parkeringsområde sig alene for næsten hver femte afgift. Det viser tal fra Odense Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
To forseelser fylder: Her er de hyppigste årsager til p-afgifter i Aarhus25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i Aarhus modtaget knap 34.800 parkeringsafgifter fra Aarhus Kommune, og her tegner forseelser sig alene for mere end halvdelen af de udstedte p-afgifter. Samtidig er ét sted i byen både det med flest p-afgifter og klager. Det viser tal fra Aarhus Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
En forseelse går igen: Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Aalborg25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden nytår har bilister i Aalborg modtaget mere end 26.000 parkeringsafgifter af Aalborg Kommune. Det er omkring 105 afgifter hver eneste dag. Blandt de mange afgifter er der særligt én forseelse, der går igen. Det viser tal fra Aalborg Kommune, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum