Ny folkeskole i Nordhavn: Elever får udsigt til fugleø og stor idrætshal
28.8.2026 06:01:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole, vil børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager finde med budget 2027.

Efter planen skal Skolen på Levantkaj placeres i smørhullet mellem vandet, det pulserende byliv og et naturområde. Skolens børn vil således få glæde af et grønt område med et rigt planteliv og udsigt til en helt særlig fugleø midt i København.
Byggeriet kommer til at rumme 18.000 indvendige kvadratmeter, og ambitionen er at opdele skolen i mindre enheder, så der er rum for leg, læring, idræt, ophold og fordybelse i større eller mindre grupper. Uden for skolens sydside ligger en 11-mandsfodboldbane, der deles med Copenhagen International School (CIS).
Skolen skal efter planen stå klar i 2033.
Den splinternye skole kommer ikke kun til at være åben i undervisningstiden. Når skolen lukker, skal bygningen fungere som et attraktivt mødested for alle Nordhavns beboere. Områdets lokale foreninger kan blandt andet låne den store, nye idrætshal med en springgrav. Skolen kommer desuden til at indeholde et folkebibliotek, der selvfølgelig også vil være til fri afbenyttelse for hele bydelen.
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager ser frem til, at den nye skole bliver bygget.
- Det glæder mig, at København er en attraktiv hovedstad, og at der derfor er behov for at etablere nye bydele med dertilhørende folkeskoler. Der er flere år til, at skolen står klar, men planerne er lovende, og med midlerne i budgettet for 2027 vil skolen være et skridt tættere på at blive en realitet, fortæller Jakob Næsager (C).


Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Nu kan du skrive dit barn op til skolestart12.11.2026 11:48:14 CET | Pressemeddelelse
De københavnske skoler holder i disse dage åbent hus for familier til kommende skolebørn. Du kan skrive dit barn op til skolestart frem til d. 22. november.
København sætter trafikundervisningen op i gear med cykellege og millionløft9.11.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune investerer 9,7 millioner kroner i bedre trafikundervisning på byens folkeskoler. Mandag bliver investeringen synlig på Rådhuspladsen, hvor elever fra Den Classenske Legatskole indtager pladsen med cykellege.
10 millioner kroner på vej: Tre københavnske folkeskoler får renoveret toiletterne6.11.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Pæne, trygge og rengøringsvenlige toiletter er afgørende for elevernes trivsel i skoledagen. Nu frigives der 10 millioner kroner fra årets budget til gennemgribende toiletrenoveringer på Vesterbro Ny Skole, Husum Skole og Højdevangens Skole.
Tre ud af fire elever fik markant mindre fravær: Nu bliver succesfuld fraværsindsats udvidet til 13 nye skoler25.9.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
På Nørrebro Park skole har indsatsen "Kom glad i skole" givet tre ud af fire deltagende elever markant mindre fravær. Nu bliver ordningen udvidet til 13 nye skoler.
Københavnske skoleelever trækker landsgennemsnittet op igen i år18.9.2026 13:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra sommerens afgangseksamener viser, at de københavnske folkeskoleelever fastholder deres høje faglige niveau, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum