Universiteter og forskere på Christiansborg: I må ikke glemme Antarktis

Klimaændringer og en anspændt geopolitisk situation i Grønland og resten af Arktis betyder i disse år nye søveje, store planer om infrastrukturarbejder og fokus på kritiske mineraler. Tilstedeværelse er blevet det nye nøgleord for Rusland, Kina og USA, og Danmark bør derfor sætte gang i et koordineret forskningsprogram for hele Rigsfællesskabet. Det mener Ole Hertel, professor og prodekan for forskningsbaseret rådgivning ved Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet samt formand for FAF, Forum for Arktisk Forskning:

”Arktis og Antarktis er på mange måder et termometer på klodens tilstand, fordi de mest ekstreme klimaændringer observeres i disse områder, og der er brug for et bredt og sammenhængende polarforskningsprogram. I Norge har man for eksempel afsat 1 milliard norske kroner til et marint polarforskningsprogram. Det vil gøre det langt nemmere for de relevante institutioner fra Grønland, Færøerne og Danmark at koordinere deres indsats,” siger han.

Risikerer at miste momentum

Torsdag den 27. august afholder Forum for Arktisk Forskning, der består af universiteter og centrale forskningsinstitutioner fra hele Rigsfællesskabet, derfor en konference i Proviantsalen på Christiansborg. Den skal sætte fokus på det akutte behov for langsigtede investeringer i polarforskningen, og der vil være paneldebat med politikere fra et bredt spektrum af Folketinget.

”Klimaforskningen er blevet spredt ud på mange enkeltstående projekter, og hvis ikke man investerer i en fælles retning for hele Rigsfællesskabet, risikerer vi at miste momentum. For at sikre gode rammebetingelser for en kontinuerlig viden om Arktis bliver vi nødt til at have langsigtede og forudsigelige investeringer og ikke kun enkeltstående poster i forskningsreserven”, siger Mathilde Hjort Bressum, som er Venstres ordfører for klima, energi og forsyning.

Rigsfællesskabet har allerede omfattende ekspertise i arktiske økosystemer, biodiversitet og klimaændringer, men selvom Grønland og Arktis fylder mest i den offentlige debat herhjemme, er det ifølge universiteter og forskere nødvendigt også at tænke Antarktis ind i ligningen. Ved at undersøge både de nordlige og sydlige polarområder kan forskerne nemlig sammenligne to meget forskellige systemer og dermed bedre forstå, hvilke forandringer der skyldes globale klimatiske påvirkninger, og hvilke der er særlige for det enkelte polarområde.

”Der er bred enighed om, at der er behov for hurtigt at få etableret en programkomité for det Internationale Polarår i 2032. Vores nabolande har været i gang længe, og hvis vi skal indgå i aktiviteter sammen med dem, kræver det økonomiske ressourcer fra Christiansborg”, siger Ole Hertel.

Konferencen på Christiansborg begynder torsdag kl. 12.30.

Fakta: 

• Forum for Arktisk Forskning (FAF) blev etableret i 2013 og har til formål at understøtte bedre koordination og større udbytte for de centrale aktører og interessenter inden for polarforskningsmiljøerne. Der er 17 medlemmer og seks observatører i FAF.

• Det femte internationale polarår (IPY5) finder sted i 2032–2033 og bliver en global, koordineret indsats for forskning i Arktis, Antarktis og de øvrige dele af klodens frosne områder. IPY5 skal samle forskere, oprindelige folk og andre aktører på tværs af lande og fagområder og styrke viden og samarbejde om de hastige forandringer i polarområderne.