Havets overflade er rekordvarm
25.8.2026 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
Den globale opvarmning har for alvor slået rødder og sætter nu ny rekord i havoverfladetemperaturen. Seneste rekord blev sat i 2024, og nu, med hjælp fra det naturlige fænomen, El Niño, understreger en ny rekord, at verdenshavene er under hårdt pres. Tallene kommer fra den europæiske klimatjeneste Copernicus.
- Det er en ærgerlig rekord. Vi ved, at det varme hav kan få store konsekvenser for mere ekstremt vejr, havmiljø, havstigninger og for havets evne til at hjælpe os med at optage CO2 fra atmosfæren. Det er negative konsekvenser over en bred kam, og vi forventer desværre at både global opvarmning og den igangværende El Niño vil sende havtemperatuerne endnu højere op, siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for klimaforskning ved DMI.
Ifølge pressemeddelelsen fra Copernicus er tidspunktet bemærkelsesværdigt. Normalt, når de globale havoverfladetemperaturer et maksimum i april/maj måned efter den sydlige halvkugles sommer, hvor havet har størst udbredelse.
Rekorden lyder på 21,1 grad, mens den tidligere rekord fra 2024 var 21,09 grader. Rekorden er sat efter mange dage med temperaturer nær rekorden, og understreger den vedvarende varme der har bredt sig i store dele af oceanerne.
El Nino er i gang i den tropiske del af Stillehavet og tilfører yderligere varme til både hav og atmosfære. Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), vil El Nino udvikle sig yderligere de kommende måneder og kan potentielt blive en af de kraftigste El Niño’er i årtier. Flere modeller spår, at denne El Nino kan blive den kraftigste i den tid, der har været målinger.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Europa rykker tættere på fremtidens varsling af ekstremt vejr16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark holder efterårsferie, samler DMI omkring 80 europæiske vejreksperter i København for at tage næste skridt i Destination Earth-projektet. Målet er en digital tvilling af Jorden, der automatisk opdager ekstreme vejrhændelser og sætter meget detaljerede prognoser i gang dér, hvor vejret kan få store konsekvenser.
Ny forskning: AMOC kan svækkes kraftigt – og komme sig igen15.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC, et stort system af havstrømme i Atlanterhavet, kan blive markant svagere i et gradvist varmere klima, men genvinde sin styrke, hvis opvarmningen vendes.
DMI’s Klimaatlas bliver model for nyt græsk klimaatlas25.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland ligger i et europæisk klimahotspot, hvor hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser spiller en stadig større rolle. Nu skal erfaringer, metoder og kode fra DMI være med til at skabe et græsk klimaatlas, der omsætter klimadata til konkret viden om fremtidens klima.
Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.
Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum