København giver scenen til fremadstormende og uprøvede kunstnere
24.8.2026 08:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Den 4. og 5. september samles en lang række kunstnere fra det københavnske vækstlag til ’Debut Fest’ i Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter. Her får kunst, der endnu er på vej, plads i en professionel ramme – og publikum mulighed for at opleve nye stemmer, før de finder vej til de mere etablerede scener og udstillingssteder.

På Debut Fest behøver kunstnerne ikke allerede at have et stort publikum eller et etableret navn. Festivalen, som arrangeres af Københavns Kommune, er skabt for kunstnere tidligt i deres virke og for nye værker, kollektiver og kunstneriske idéer.
”Sommeren går på hæld og de store festivalnavne fortsætter som soundtrack for vores hverdag, men kunstnerne startede ikke karrieren med at gå direkte på Orange scene. De startede på en lille lokalscene, hvor der højst var en håndfuld, der kendte dem, og den rejse går på tværs af kunstarter. Debut Fest er et af de steder, hvor du møder fremtidens filmskabere, musikere, skuespillere og billedkunstnere. Det er på alle måder værd at kigge forbi, hvis den berømte festivalsblues allerede har sat ind og du gerne vil være på forkant med din omgangskreds i fremtidens kulturskabere," siger Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester.
På tværs af kunstarter
Debut Fest er tværkunstnerisk, og programmet spænder bredt. Publikum kan blandt andet opleve koncerter, performance, maleri, installationer, film, teater og dans – ofte side om side og i formater, der bevæger sig mellem flere kunstarter.
Det brede program er en vigtig del af festivalens idé: Debut Fest samler ikke ét bestemt miljø eller én genre, men giver plads til forskellige kunstneriske udtryk og lader dem møde både hinanden og et nyt publikum.
”Vi vil gerne vise bredden i det københavnske vækstlag. Det interessante opstår netop, når musik, performance, billedkunst og andre udtryk får lov til at stå ved siden af hinanden. Publikum kommer måske for én ting og går hjem med noget helt andet, de ikke vidste, de ledte efter,” siger programlægger for Debut Fest Nina Rasmussen.
To steder, to forskellige oplevelser
Debut Fest åbner fredag den 4. september i Brønshøj Vandtårn og fortsætter lørdag den 5. september i Kildevæld Kulturcenter. De to steder giver kunstnerne mulighed for at arbejde med alt fra rumklang og rå beton til sale, trapper og udearealer.
Festivalen handler samtidig om mere end de to dage i september. Op til festivalen får kunstnerne sparring og rådgivning om blandt andet kommunikation, markedsføring, udvikling af deres værker og den praktiske afvikling. De mødes også med hinanden og med kulturkonsulenter ved netværksmøder forud for festivalen.
”En debut handler ikke kun om de minutter, hvor man står foran publikum. For mange nye kunstnere er alt omkring det også nyt: Hvordan præsenterer man sit værk? Hvordan bruger man et rum? Hvordan får man publikum ind? Vi vil gerne give dem erfaringer og relationer, som rækker længere end selve festivalen,” siger Nina Rasmussen.
Debut Fest finder sted 4.-5. september 2026 i Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter. Der er gratis adgang for alle.
Følgende kunstnernavne deltager til Debut Fest 2026:
- Analog Scrolling
- Andrea Svaneeng
- At Finde Hjem
- Beatloid!
- Camilla Siddu
- Emil Torp-Rasmussen
- Ester Ellersgaard
- Frida Brock
- FRIHED
- Future On
- Gamle Venner
- Hun Produktion
- Iris Sylv
- Jagora
- joY
- KMC
- Lau
- Linnea Pilegaard
- Mango On Ice
- Marie Andersen
- Marie Mathilde Munck
- Miabella
- Mispronounced
- Nellie Lindnér
- Rødbuks
- Salig
- Sif Smith
- Sofie Birkum
- Synthetica
- The HagFags
- Thea Tønnesvang
- Til Grin
- Village of Lost Souls
- Vølve
Se omtale af alle navne på BrugByen.kk.dk
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum