TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen
21.8.2026 11:34:08 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har politianmeldt firmaet TotalEnergies for blandt andet spild på 67.840liter olie og 3750 liter diesel. I alt er TotalEnergies politianmeldt for 13 overskridelser af havmiljøloven.
Spild af olie, diesel og kemikalier i havet har store negative konsekvenser for havets dyr og miljø. Derfor fører Miljøstyrelsen efter havmiljøloven tilsyn med, at den danske produktion af olie og gas sker med de mindst mulige miljøpåvirkninger. Havmiljøloven fastsætter regler om udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og kemikalier.
Den 20. august har Miljøstyrelsen under Miljøministeriet politianmeldt virksomheden TotalEnergies (Total EP Danmark A/S) for i alt 13 lovbrud på havmiljøloven. TotalEnergies er politianmeldt for et spild på 67.840 liter olie, 3750 liter dieseloliespild, fire større kemikaliespild og syv overskridelser af tilladte kemikalieudledninger i perioden fra 2022 til 2025.
”Vi skal passe på vores stærkt pressede havmiljø. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at reglerne for spild og udledninger af olie, stoffer og kemikalier til vores farvande bliver fulgt – og at loven, når der sker lovbrud, bliver håndhævet konsekvent,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Fakta:
- Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for den franske virksomhed TotalEnergies A/S, som er den største operatører af offshore olie- og gasanlæg i Nordsøen.
- Miljøstyrelsen har den 20. august politianmeldt TotalEnergies for et større oliespild, fire større kemikaliespild og syv overskridelser af tilladte kemikalieudledninger i perioden fra 2022 til 2025. TotalEnergies er blevet politianmeldt for:
- Et dieseloliespild på 3750 liter på oliefelt Skjold A
- Et oliespild på 67.840 liter urenset olie på oliefelt Gorm
- Fire kemikaliespild på hhv. 3100, 3700, 4700 og 9368 liter på oliefelt Dan Bravo
- Syv overtrædelser af kemikalieudledninger af godkendte kemikalier for 2025. De syv overtrædelser spænder fra mellem 5,2 tons til 90,9 tons.
- Miljøstyrelsen forventes at følge op på driften og forholdene i forbindelse med tilsyn på anlæggene. Det forventes, at TotalEnergies vil kunne blive idømt en bødestraf for forholdene.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
377 ekstra hektar til mere vild natur20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum