Netcompany skal udvikle kritisk it-system til Danmarks Fængsler
8.9.2026 09:00:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med Danmarks Fængsler om Ny Klientløsning til sagsbehandlingen relateret til personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse. Aftalen har en værdi på 148 mio. kr.

Netcompany har vundet udbuddet om Ny Klientløsning til Danmarks Fængsler og skal stå for udvikling, konfiguration, support og vedligehold af systemet, der bliver Danmarks Fængslers nye og mest forretningskritiske kernesystem til sagsbehandling af personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse.
Samtidig skal Netcompany sikre, at systemet spiller sammen med andre systemer hos Danmarks Fængsler, så relevante og opdaterede oplysninger om den enkelte borger er tilgængelige for de rette medarbejdere på tværs af organisationen. Det skal blandt andet være med til at understøtte en mere ensartet og korrekt sagsbehandling.
”Netcompany kender straffesagskæden fra vores samarbejde med blandt andre Rigspolitiet, Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen, og den erfaring bringer vi direkte i spil med den nye klientløsning til Danmarks Fængsler. Det giver os et stærkt afsæt for at levere en robust og fremtidssikret løsning, der understøtter en samfundskritisk opgave,” siger Thomas Koefoed, partner i Netcompany.
Den nye løsning skal erstatte det nuværende klientsystem, som er over 25 år gammelt, med formålet om en mere moderne og effektiv klientadministration og sagsbehandling, hvor relevante og opdaterede oplysninger er tilgængelige for de rette medarbejdere, så arbejdsgange optimeres. Den nye løsning vil ligeledes blive driftet 'on premise' i Danmarks Fængslers egne datacentre, hvilket skal bidrage til at sikre en høj grad af kontrol med følsomme personoplysninger.
Aftalen har en værdi på 148 mio. kr. over en periode på seks år med muligheden for to forlængelser af to år.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comOm Netcompany
Vi er Europas betroede teknologipartner inden for digital transformation i nogle af de mest komplekse og regulerede miljøer. Vi leverer til myndigheder, samfundskritiske sektorer og virksomheder, hvor systemer ikke må svigte. Med afsæt i gennemprøvede produkter og platforme tager vi ejerskab for hele forløbet – fra strategi og udvikling til daglig drift. Og som Europas førende inden for suveræn AI sikrer vi, at data, infrastruktur og kontrol bliver inden for Europas grænser. Vi leverer teknologi af høj international klasse på europæiske vilkår: åbne for samarbejde, men aldrig afhængige af det.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany og Kamstrup indgår strategisk partnerskab om smartere udnyttelse af elnettet22.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og Kamstrup indgår et strategisk partnerskab om videreudviklingen af Kamstrups Grid Management Services. Med Netcompanys AI-enabled PULSE-platform og udviklingskompetencer skal samarbejdet styrke elnetselskabernes indsigt i elnettet og deres evne til at udnytte den eksisterende kapacitet mere effektivt.
Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
Netcompany lander milliardaftale med de engelske sundhedsmyndigheder om digitale løsninger til livsvigtige screeninger3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og den engelske sundhedsmyndighed, NHS England, indgår et nyt femårigt partnerskab til en værdi på knap 1,9 milliarder kroner, hvor Netcompany skal drive og videreudvikle de digitale løsninger bag NHS' nationale screeningprogrammer for voksne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum