Nye kvælstofkrav til landbruget bygger på tal fra bondestenalderen

I sidste uge førstebehandlede Folketinget en ny gødskningslov, der skal danne grundlag for en markant skærpet regulering af landbrugets udledning af kvælstof.

Nu rejser en af landets førende eksperter i EU-ret, Hans Sønderby Christensen, alvorlige spørgsmål ved grundlaget for reguleringen.

For mens målet er at bringe miljøtilstanden i de danske kystvande tilbage til niveauet omkring år 1900, skal landbruget ifølge beregningerne nedbringe sin kvælstofudledning til et niveau, der svarer til udledningen omkring 6.000 år tidligere - ved overgangen mellem jæger- og bondestenalderen.

Ifølge Hans Sønderby Christensen kan det være i strid med EU-retten, at staten bruger ét historisk udgangspunkt for miljømålet og et andet for de krav, der stilles til landbruget. EU-retten kræver nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem mål og krav.

Kræver svar før loven vedtages
Hos Fødevarealliancen, der repræsenterer over 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af fødevareklyngen, kalder talsperson Leif Wilson Laustsen det opsigtsvækkende, at en regulering med så store konsekvenser for virksomheder i hele fødevareklyngen kan bygge på så forskellige historiske udgangspunkter.

Han opfordrer derfor Folketingets partier til at kræve en grundig redegørelse for referencegrundlaget og de EU-retlige spørgsmål, før loven vedtages.

- Det er svært at forstå, at vi i 2026 vil regulere dansk landbrug efter beregninger af, hvor meget kvælstof der løb ud i havet for 6.000 år siden. Dengang var Danmark dækket af skov, og landbruget, som vi kender det, eksisterede ikke. Alligevel skal de tal være med til at afgøre, hvor meget der kan produceres på danske marker i dag. Folketingets partier bør som minimum kræve svar på, hvorfor netop dette referencegrundlag er det rigtige, og om reguleringen holder i forhold til EU-retten, før de vedtager loven, siger Leif Wilson Laustsen, der også er direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark.

Landdistrikterne rammes hårdt
Diskussionen om de forskellige referencegrundlag er ikke ny. SEGES pegede allerede i 2020 på problemstillingen. Men spørgsmålet er blevet højaktuelt, fordi de nye udledningsgrænser kan få store konsekvenser for konkrete virksomheder.

- Det her kan måske lyde som en teknisk diskussion om referenceår, modeller og EU-ret. Det er det ikke. Folketinget er lige nu ved at træffe beslutninger, der rammer mennesker af kød og blod, som risikerer at miste virksomheder og livsværk, der måske er bygget op gennem generationer. Og det sker på baggrund af en regulering, hvor landbrugets kvælstofudledning skal ned på et niveau, der svarer til naturens udledning for 6.000 år siden. Det bør få enhver politiker til at stoppe op, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

- Bliver lovgivningen vedtaget i sin nuværende form, kan konsekvenserne blive voldsomme i landdistrikterne. Det handler ikke kun om landmænd. Det handler om arbejdspladser på slagterier og mejerier, i transportvirksomheder, hos håndværkere og i resten af fødevareklyngen. Derfor skylder Folketinget at få svar på de grundlæggende spørgsmål, før politikerne trykker på den grønne knap, siger han.

Fødevarealliancen repræsenterer mere end 5.000 virksomheder på tværs af den danske fødevareklynge. Alliancen arbejder for konkurrencedygtige rammevilkår og en stærk dansk fødevareproduktion - fra jord til bord. Målet er at sikre arbejdspladser, produktion og udvikling i hele Danmark.