Klar til skolestart: Skole i Ørestad glæder sig til at rykke i helt nye rammer til oktober
20.8.2026 06:00:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Elever og medarbejdere har ventet på at flytte ind i nye rammer på Arena Skole og Fritid i noget tid. Til oktober forventer skolen endelig at slå dørene op til den spritnye skole.

Den nye skole indeholder bl.a. fire skolespor, idrætshal, offentlig svømmehal, springhal og forventes at kunne rumme ca. 1.100 elever.
Skolelederen på Arena Skole og Fritid, Thomas Ammentorp Schmidt, ser frem til den store dag:
- Det sitrer, og alle er spændte som flitsbuer og hurtigløbere i startblokken. Vi glæder os til at tage imod alt det nye. Specielt svømmehallen hører jeg, børnene se allermest frem til. Medarbejdere, forældre og børn glæder sig alle til at åbne gaven. Det er sammen, vi skaber rammerne for det gode børneliv i Ørestad, siger Thomas Ammentorp Schmidt.
Også børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (Kons.) glæder sig over den nye skole:
- De nye københavnske skolebyggerier tager pusten fra mig. De er beviset på, at vi i København kan skabe nogle exceptionelle rammer til glæde for børn, medarbejdere og forældre. Min ambition som skoleborgmester er, at København skal være Danmarksmester i børneliv. Arena Skole og Fritid er med til at indfri det mål, fortæller Jakob Næsager.
En skole til glæde for alle
Skolens idræt- og svømmehal skal være omdrejningspunktet for en kreativ skolegang og aktiviteter i fritidshjemmet. Desuden skal faciliteterne også være til glæde for lokale foreninger, kvarterets naboer samt andre interesserede borgere. Skolen skal kort sagt være en bygning med nye muligheder for skole, kultur og fritid under ét tag.
Fakta om Arena Skole og Fritid
-
Skolens areal er i alt på ca. 18.000 m2.
-
Til oktober starter 624 børn på skolen.
-
Skolen forventes at kunne rumme omkring 1.100 elever på sigt.
-
Idrætshallen får en springprofil med flere springgrave og trampoliner.
-
Skolen er bygget ved siden af et parkeringshus til glæde for koncertgæster i Royal Arena. Parkeringshuset har også et område til “kiss and ride,” hvor elever kan tage afsked med deres forældre. Der er desuden sikret en sikker skolevej mellem parkeringshuset og skolen.
-
Skolebyggeriet er blevet forsinket af flere omgange.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Nu kan du skrive dit barn op til skolestart12.11.2026 11:48:14 CET | Pressemeddelelse
De københavnske skoler holder i disse dage åbent hus for familier til kommende skolebørn. Du kan skrive dit barn op til skolestart frem til d. 22. november.
København sætter trafikundervisningen op i gear med cykellege og millionløft9.11.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune investerer 9,7 millioner kroner i bedre trafikundervisning på byens folkeskoler. Mandag bliver investeringen synlig på Rådhuspladsen, hvor elever fra Den Classenske Legatskole indtager pladsen med cykellege.
10 millioner kroner på vej: Tre københavnske folkeskoler får renoveret toiletterne6.11.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Pæne, trygge og rengøringsvenlige toiletter er afgørende for elevernes trivsel i skoledagen. Nu frigives der 10 millioner kroner fra årets budget til gennemgribende toiletrenoveringer på Vesterbro Ny Skole, Husum Skole og Højdevangens Skole.
Tre ud af fire elever fik markant mindre fravær: Nu bliver succesfuld fraværsindsats udvidet til 13 nye skoler25.9.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
På Nørrebro Park skole har indsatsen "Kom glad i skole" givet tre ud af fire deltagende elever markant mindre fravær. Nu bliver ordningen udvidet til 13 nye skoler.
Københavnske skoleelever trækker landsgennemsnittet op igen i år18.9.2026 13:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra sommerens afgangseksamener viser, at de københavnske folkeskoleelever fastholder deres høje faglige niveau, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum