DN klager over Miljøstyrelsen: Giver grønt lys til udledning af spildevand til Aarhus havn med lukkede øjne

Virksomheder, der udleder spildprodukter til miljøet og naturen omkring dem, skal have en såkaldt miljøgodkendelse, så miljøet ikke overbelastes. Det gælder også for virksomheden AAK – den gamle Aarhus Oliemølle – der ligger på Aarhus havn. Virksomheden har netop fået revurderet og godkendt sin eksisterende miljøgodkendelse af Miljøstyrelsen og må derfor fortsat udlede produktionens spildevand til havnebassinet i Aarhus. 

Hvis man spørger Danmarks Naturfredningsforening, er det imidlertid under al kritik, da ingen ved, hvad spildevandet reelt indeholder, ligesom styrelsen heller ikke ved, hvilke konsekvenser spildevandet har for det lokale vandmiljø.  

Derfor er det også helt uforståeligt, at man giver en tilladelse. Sådan lyder det fra Sebastian Jonshøj, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening og formand for den lokale DN-afdeling i Aarhus. 

- Det er side 1 i bogen om miljøgodkendelser, at man skal kende stoffernes beskaffenhed og hvad der udledes, ligesom man også skal vide, hvordan stofferne påvirker nærmiljøet. Det er hele pointen med miljøgodkendelser. Styrelsen mangler altså to helt centrale faktorer, og alligevel udstikker man bare en godkendelse. Så kan vi jo lige så godt droppe at have et miljøgodkendelsessystem. 

Ifølge Jonshøj er Miljøstyrelsens tilladelse på kant med lovgivningen og dens formål i både Danmark og EU – derfor har Danmarks Naturfredningsforening altså påklaget tilladelsen.

Koppers-sag fra Fyn bør få alarmklokkerne til at ringe 
Godkendelsen i Aarhus kommer i en tid med massivt fokus på det nødlidende havmiljø i Aarhus bugt, men den kommer også samtidig med en lignende sag fra Nyborg, hvor Miljøstyrelsen netop er blevet underkendt i Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Tjæreproducenten Koppers havde her atter fået grønt lys af Miljøstyrelsen til at udlede spildevand med tungmetaller til Nyborg Fjord – og ligesom i Aarhus blev godkendelsen givet på trods af bl.a. manglende viden om hvordan udledningen påvirkede fjorden. DN klagede med henvisning til, at tilladelsen stred mod EU-bestemmelser, og i begyndelsen af august underkendte klagenævnet Miljøstyrelsens godkendelse. 

- Jeg håber, Miljøstyrelsen af egen kraft genovervejer deres tilladelse. Det må simpelthen være udgangspunktet, at vi ved, hvad der hældes i havet, før der udstedes godkendelser. Med et havmiljø i så elendig tilstand som i dag, er det ikke tidspunktet at forvalte så laissez faire, som tilfældet er her. Og så siger det sig selv, at styrelsen selvfølgelig skal leve op til lovgivningen om vores miljø, siger Sebastian Jonshøj. 

Derfor har DN påklaget tilladelsen: 

• Miljøstyrelsen vurderer selv, at der mangler data om en række stoffer i spildevandet, men kræver først efter godkendelsen yderligere undersøgelser. DN vurderer at det strider imod EU’s vandrammedirektiv og det grundlæggende forsigtighedsprincip. 
  
  

• Miljøstyrelsen har ikke dokumenteret, at udledningen ikke vil forringe vandmiljøet. DN vurderer at det er i strid med vandrammedirektivet. 
  
  

• Miljøstyrelsen har ikke dokumenteret, at virksomheden anvender de bedst tilgængelige rensningsteknikker (BAT), før miljøgodkendelsen blev givet. DN mener, at det strider imod BAT-princippet og IE-direktivets artikel 14 og 15. 
  
  

• Der mangler en samlet vurdering af den samlede belastning af Aarhus Bugt fra AAK og andre virksomheder på havnen. Ifølge vandrammedirektivet skal kumulative effekter også vurderes.