Basket, breakdance eller boksning: Lørdag kan københavnske børn afprøve over 25 forskellige idrætsgrene
31.8.2026 08:54:07 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kan Københavns børn prøve en ny idræt af og måske opdage et talent eller en interesse, når arrangementet ’Hvad vil du gå til? – Prøv en idræt’ løber af stablen på tværs af byen.

Prøv at danse på rulleskøjter, lær at ”flyve” til akroyoga, finjuster smash’en eller opdag noget helt fjerde, når Københavns Kommune i samarbejde med en række spændende idrætsforeninger holder åbent hus på syv store lokationer den 5. september, og spørger børnene: ”Hvad vil du gå til?”
’Prøv en idræt’ skal give børn, unge og deres forældre indblik i de mange idrætsmuligheder, som København tilbyder – og måske hjælpe dem med at finde deres næste store interesse?
Med flere end 700 idrætsforeninger i hovedstaden, der tilbyder mere end 65 forskellige idrætter, er der nok at vælge mellem.
”Det skal være nemt at dyrke sport. Derfor er det helt genialt, at man bare kan møde op og prøve alt fra rulleskøjter til rugbybolde, og enten få en god oplevelse eller måske ligefrem finde en ny sportsgren med et stærkt fællesskab. I København skal alle børn have lettere ved at blive en del af et sundt idrætsfællesskab, hvor de kan vokse, få gode oplevelser og udvikle stærke venskaber. Det er jeg helt sikker på, at initiativet her vil gøre,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV).
På dagen vil foreningerne stå klar til at hjælpe børnene med at prøve kræfter med de forskellige sportsgrene. Samtidig vil de også svare på spørgsmål, guide til eventuel indmeldelse i foreningen og andet praktisk.
En af de foreninger, der står klar til at vise, hvad de tilbyder, er B3B Basketball, som vil bruge anledningen til at udbrede kendskabet til basketball i København. Franchesca Edwards, der er en af B3Bs grundlæggere, glæder sig meget til dagen:
”Mange, der flytter til København - både internationale eller danskere som flytter til en ny bydel - kender ikke de lokale foreningstilbud. Prøv en Idræt giver en unik mulighed for at opleve, hvor mange forskellige aktiviteter man faktisk kan gå til. Det er også en god måde for os, som en relativt ny basketballklub, at møde nye potentielle medlemmer og holdkammerater. Vi håber, at dagen inspirerer nogle til at starte til basketball,” siger hun.
Hér kan man deltage i ”Prøv en idræt” den 5. september:
I programmet herunder kan man se, hvilke idrætter, der tilbydes til de forskellige aldersgrupper på de enkelte lokationer. Det er gratis at deltage, så man kan bare dukke op.
CPH Skatepark kl. 10-14:
· Skateboarding (6 – 12 år)
Hal C og Holmens Idrætsanlæg kl. 09 – 13:
· Rugby (0 - 6 år)
· Fodbold (6 - 12 år)
· Håndbold (6 - 12 år)
· Dans (0 - 12 år)
Kulturhus Indre By kl. 10-12:
· Badminton (6 – 12 år)
· Basketball (8 – 12 år)
· Breakdance (8 – 12 år)
· Rulleskøjter (6 – 12 år)
Nørrebrohallen kl. 10-12.30:
· Parkour (5 – 12 år)
· Løb (5 – 12 år)
· Boksning (5 – 12 år)
· Tennis (5 – 12 år)
· Acroyoga (5 – 12 år)
· Esport (5 – 12 år)
· Badminton (5 – 12 år)
· Fægtning (5 – 12 år)
· Taekwondo (5 – 12 år)
· Karate (5 – 12 år)
· Dans (5 – 12 år)
· Basketball (5 – 12 år)
· Håndbold (5 – 12 år)
· Klatring (5 – 12 år)
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Kulturen kortlagt: Børnefamilierne boltrer sig, men de internationale står udenfor23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturbarometeret 2026 har kortlagt københavnernes kultur- og fritidsvaner. Byens borgere bruger den kommunale kultur mere og tilfredsheden stiger, men tilflyttere og internationale står udenfor udviklingen.
Efterårsferien byder på magisk scenekunst for hele familien7.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivalen ’Teatermagi i efterårsferien’ inviterer børn og voksne til flere end 100 forestillinger i Københavns kulturhuse, biblioteker og teatre.
Ny aftale skal styrke talent- og eliteidrætten i København6.10.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Team Danmark har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og eliteidrætten i hovedstaden frem mod 2029. Sammen med kommunens nye strategi og støttekoncept skaber aftalen en samlet retning for indsatsen.
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum