Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser
19.8.2026 12:33:24 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse

Regeringens plan om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i 2028 og 2029 vil isoleret set mindske den disponible indkomst for alle familietyper.
Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Når man fastfryser beløbsgrænserne, mens lønningerne fortsat stiger, bliver grænserne reelt lavere, end de ellers ville have været. Man kommer dermed til at betale skat af en større del af sin indkomst. Det er i den forstand en skattestigning," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Fastfrysningen vil ramme familietyperne forskelligt. En arbejderfamilie med to børn står til at miste 4.500 kr. årligt som følge af fastfrysningen. Det svarer til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt mister 0,9 pct. af sin disponible indkomst, svarende til 1.200 kr. Det skyldes fastfrysningen af personfradraget.
En standard direktørfamilie er den familietype, der står til det største tab. Familien mister 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst. Tabet er større end for familietyper med lavere indkomst, fordi direktørfamilien bliver ramt af fastfrysningen af topskattegrænsen. For en højtlønnet direktørfamilie er tabet på 0,4 pct. af den disponible indkomst.
Mia Amalie Holstein understreger samtidig, at fastfrysningen skal ses som en del af regeringens samlede forslag, der blandt andet indebærer lavere moms på fødevarer og fjernelse af moms på frugt og grønt.
"Man kan ikke konkludere, at arbejderfamilien samlet set bliver dårligere stillet ved kun at se på fastfrysningen. Regeringen har lavet en skattepakke med flere forslag. Samlet set øger pakken ligheden en lille smule. Det overordnede billede er en skattepakke, hvor den højtlønnede direktør og dem uden for arbejdsmarkedet står tilbage med de største relative gevinster", siger Mia Amalie Holstein.
Samtidig er skatteudspillet ifølge CEPOS langt fra regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner. Skatteministeriet har beregnet, at skatteelementerne i regeringsgrundlaget samlet øger arbejdsudbuddet med 3.750 fuldtidspersoner.
"Det er regeringens største akilleshæl. Man vil både øge ligheden og arbejdsudbuddet markant, men de to mål er svære at forene. Regeringen kommer efter min vurdering til at skuffe på mindst ét af sine reformmål," siger Mia Amalie Holstein.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Se effekterne på familietyper af fastfrysningen af beløbsgrænser i to år, 2030-regler, 2026-niveau nedenfor.

Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Bureaukratiet buldrer videre under Mette Frederiksen19.10.2026 11:58:04 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administratorer er steget med 19.794 fuldtidsstillinger under den socialdemokratiske statsminister, viser ny analyse fra CEPOS, der efterlyser et loft over bureaukratiet
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum