Novo Nordisk Fonden bevilger 200 millioner kroner til europæisk nyreforskning
19.8.2026 09:19:21 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk forskningskonsortium skal undersøge, hvilken rolle nyrerne spiller i samspillet mellem hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og stofskiftesygdomme. KidMED-CKM samler forskningsmiljøer i Hamborg, Aarhus og Aachen og støttes af Novo Nordisk Fonden med 200 millioner kroner over fem år.

Novo Nordisk Fonden bevilger 200 millioner kroner over fem år til KidMED-CKM, der koordineres af University Medical Center Hamburg-Eppendorf. Konsortiet samler tre internationalt anerkendte forskningsmiljøer inden for nyreforskning i Hamborg, Aarhus og Aachen.
Målet er at bane vej for en nyrecentreret tilgang til hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og stofskiftesygdomme og skabe et skift fra behandling af komplikationer sent i sygdomsforløbet til tidligere diagnostik og mere præcis og individuelt tilpasset behandling.
Hjerte-kar-sygdomme, kronisk nyresygdom og stofskiftesygdomme som diabetes og svær overvægt udgør tilsammen en stor sundhedsudfordring. Sygdommene hænger tæt sammen, men bliver fortsat i høj grad undersøgt og behandlet hver for sig.
KidMED-CKM samler derfor forskere fra forskellige fagområder for at undersøge sammenhængene mellem sygdommene med nyrerne som omdrejningspunkt.
Nyrerne kan være med til at drive sygdomsudviklingen
Udgangspunktet for KidMED-CKM er, at nedsat nyrefunktion ikke kun kan opstå som følge af hjerte-kar- og stofskiftesygdomme. Forandringer i nyrerne kan også selv være med til at drive sygdomsudviklingen i andre organer.
Ved at koble grundforskning, diagnostik og klinisk forskning i et samlet forskningsforløb vil konsortiet undersøge de biologiske mekanismer, der ligger bag CKM-sygdom. Den nye viden skal bidrage til tidligere diagnostik, gøre det lettere at identificere forskellige patientgrupper og føre til mere individuelt tilpassede behandlinger.
”Nyrerne spiller en central rolle i samspillet mellem hjerte-kar- og stofskiftesygdomme, men den rolle har traditionelt ikke fået nok opmærksomhed. Med KidMED-CKM kan vi undersøge sammenhængene bedre og på sigt bidrage til tidligere og mere præcis behandling,” siger professor Rikke Nørregaard fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Aarhus skal bidrage med fysiologi, befolkningsstudier og uddannelse
Den aarhusianske del af KidMED-CKM ledes af professor Rikke Nørregaard og professor Henrik Birn fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Aarhus bliver konsortiets knudepunkt for blandt andet translationel fysiologi, befolkningsstudier og uddannelse. Forskningsmiljøet bidrager med ekspertise inden for nyrefysiologi, epidemiologi, nanomedicin, avanceret billeddannelse og eksperimentelle sygdomsmodeller samt med koblingen mellem molekylære data, patienternes sygdomsbillede og deres sygdomsforløb.
Den danske forsknings- og sundhedsinfrastruktur giver samtidig mulighed for at koble data og forskning på tværs og styrke samarbejdet mellem forskningsmiljøer og kliniske partnere inden for hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og stofskiftesygdomme.
Aarhus får desuden ansvaret for at etablere KidMED-CKM Academy, som bliver en europæisk platform for videnskabelig og klinisk uddannelse, karriereudvikling og uddannelse af næste generation af nyreforskere og forskende læger.
Tre europæiske forskningsmiljøer
De tre forskningsmiljøer ledes lokalt af Tobias B. Huber og Insa M. Schmidt i Hamborg, Henrik Birn og Rikke Nørregaard i Aarhus samt Rafael Kramann og Jitske Jansen i Aachen.
Hamborg bliver hovedsæde for konsortiet og bidrager blandt andet med ekspertise inden for translationel nyremedicin, præcisionsmedicin, biobanker og avancerede molekylære analyser. Aachen bidrager blandt andet med teknologi, kunstig intelligens, sygdomsmodeller og innovation.
Ud over forskningsprogrammet skal KidMED-CKM opbygge et langsigtet europæisk miljø for innovation, uddannelse og videndeling inden for nyreforskning og CKM-sygdom.
Kontakt
Professor Rikke Nørregaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 20 86 20 00
E-mail: RN@clin.au.dk
Professor Henrik Birn
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Nyresygdomme
Telefon: 61 71 78 70
E-mail: HB@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny metode kan reparere fejl i gener13.10.2026 12:10:57 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar.
Aarhus Universitet styrker international forskning med 13 topprofessorer12.10.2026 09:53:40 CEST | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet har fejret og officielt indsat 13 nye Honorary Skou-professorer fra blandt andre Harvard, Oxford og King’s College London. Fakultetet har nu 65 Honorary Skou-professorer i alt.
Drikkevandsforsker modtager Skou-prisen 20268.10.2026 09:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Jörg Schullehner fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtager Jens Christian Skou-prisen 2026 for sin forskning i sammenhængen mellem drikkevand og sundhed.
Patienter efterlyser mere end medicin og kirurgi mod endometriose8.10.2026 09:28:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk studie kortlægger, hvilke former for behandling og støtte personer med endometriose og adenomyose selv finder relevante. Mange peger på specialiseret fysioterapi, fertilitetsbehandling, ernæringsvejledning og psykologisk støtte - og resultaterne kan bidrage til mere sammenhængende behandlingsforløb.
Kan den rigtige musik forbedre unges nattesøvn?8.10.2026 09:23:18 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kira Vibe Jespersen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtager 2,4 mio. kr. fra TrygFonden til at undersøge, hvordan forskellige typer musik påvirker søvnen hos unge med søvnbesvær.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum