Kom med til indvielsen af Naturnationalpark Gribskov
19.8.2026 06:00:00 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark i Gribskov. Arrangementet er åbent for alle og byder blandt andet på naturvandringer og bioblitz for både store og små.
Naturnationalpark Gribskov bliver Danmarks anden naturnationalpark. På ca. 1300 hektar vild natur får elge, krondyr og kvæg lov til at gå frit og græsse i et landskab, der skal give grobund for mere biodiversitet. Ved at genetablere vådområder og lade væltede træer ligge giver man planter og dyr, som for eksempel den sjældne stor kærguldsmed, planten tue kæruld og vadefuglen svaleklire, bedre forhold.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding indvier Naturnationalpark Gribskov søndag d. 13. september. Det bliver en dag, hvor alle er velkomne. Der er mulighed for at høre mere om de græssende dyr og de mange forskellige arter af dyr, svampe og planter. Man kan også få indblik i, hvilke muligheder for friluftsliv der er, og ikke mindst deltage i en bioblitz, hvor børn og familier kan være med til at finde og registrere så mange arter som muligt i naturnationalparken.
"Når vi indvier en ny naturnationalpark i Danmark, giver vi naturen et sted, hvor den er førsteprioritet. Og det mangler vi. Vi har brug for vild natur og flere levesteder til sommerfugle, blomster og svampe. Jeg glæder mig utrolig meget til at indvie Naturnationalpark Gribskov og se naturen udfolde sig,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Se hele programmet for indvielsen her.
Fakta:
- Indvielsen begynder søndag den 13. september kl. 10.00 og slutter kl. 17.
- I forbindelse med indvielsen er en af de fem aktiviteter på ruten en børne-bioblitz.
- Som opvarmning til indvielsen afholder Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum en bioblitz for frivillige artseksperter på 24 timer fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 12.00.
- Bag lovgrundlaget for naturnationalparkerne står regeringen og LA, K, EL, RV og ALT.
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
377 ekstra hektar til mere vild natur20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum