Hvem skal have Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris?
19.8.2026 06:30:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Kender du en læsevejleder, der gør en særlig forskel for børn, unge eller voksne med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder? Så kan du indstille vedkommende til Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris 2026.

Det er ikke alle, der synes, at læsning er lige sjovt eller let. I dag anslås omkring 8 procent af den danske befolkning – svarende til ca. 500.000 danskere – at have ordblindhed, ifølge Ordblindeforeningen. At have svært ved at læse kan påvirke både skolegang og fremtidsmuligheder. Læsevejledere kan spille en afgørende rolle, når mennesker med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder arbejder med strategier og finder mod til at læse.
Den indsats fortjener opmærksomhed og anerkendelse. Derfor uddeler Det Kgl. Bibliotek hvert år Læsevejlederprisen for at anerkende en læsevejleder, der har gjort en særlig indsats. Det kan for eksempel handle om at nedbryde tabuer og udbrede kendskabet til ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Eller at bidrage til positiv selvforståelse, udvikle nye redskaber eller metoder til undervisning og vejledning – og ikke mindst at styrke motivationen og glæden ved at læse.
Direktør for Det Kgl. Bibliotek Bente Skovgaard Kristensen siger:
”Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden bliver mødt af information og digitale tilbud, og hvor det kan være svært at finde ro og fordybelse. Derfor er det vigtigt, at særligt børn og unge får mulighed for at opdage glæden ved bøger og læsning. For personer med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder kan vejen til den gode læseoplevelse være længere, og her spiller læsevejlederne en helt særlig rolle. Jeg håber derfor, at mange vil indstille en læsevejleder, der har gjort en forskel – de fortjener, at blive anerkendt.”
Alle kan indstille en læsevejleder og dermed være med til at bestemme, hvem der skal modtage prisen. Ud over æren modtager årets læsevejleder 12.500 kr.
Sådan gør du
- Send en mail med navnet på den, du synes, fortjener prisen. I mailen skal du skrive en begrundelse for indstillingen samt en kort beskrivelse af indsatsen. Indstillingen må max fylde en normalside (ca. 2400 anslag).
- Alle kan nominere en kandidat til læsevejlederprisen. Man kan også være flere, der sammen laver en indstilling.
- Indstillingen sendes til Det Kgl. Bibliotek på mail: skl@nota.dk - senest fredag den 28. august 2026.
Om Læsevejlederprisen
Læsevejlederprisen har været uddelt siden 2014 og har som formål at anerkende læsevejledernes vigtige rolle og arbejde i grundskolerne og på ungdoms- og videregående uddannelser.
Der er nedsat et udvalg, der finder dette års prismodtager blandt de indstillede kandidater:
- Marie Ågård Bennike, Læse- og matematikvejlederforeningen
- Martin Richardt, Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder
- Mikael Stensgaard, Landsforeningen af Læsepædagoger
- Lene Harder, Det Kgl. Biblioteks Nota-service
Prisoverrækkelsen finder sted den 28. september hos Nationalt Videnscenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder i København, i forbindelse med temadagen Ordblindhed og sammensatte vanskeligheder.
Nøgleord
Kontakter
Merle Sofie SimonsenPresseansvarligDet Kgl. Bibliotek
Tlf:+45 91 32 41 81mesi@kb.dkBilleder

Om Det Kgl. Biblioteks Nota-service
Det Kgl. Biblioteks Nota-service er en landsdækkende biblioteksservice for mennesker med synshandicap, ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. Hver dag er servicen med til at sikre adgang til viden, uddannelse, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og læsehandicap.
Det Kgl. Biblioteks Nota-service har mere end 245.000 brugere med ordblindhed og knap 34.000 brugere med andre læsevanskeligheder.
Du kan læse mere om servicen her.
Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek vil have unge til at skrive dagbog: Det kan være med til at styrke elevernes skrivelyst20.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kgl. Bibliotek lancerer et nyt undervisningsforløb for udskolingen, hvor historiske dagbøger møder elevernes egne liv. Projektet skal være med til at give de unge mod på at lægge skærmene væk og skrive selv, i hånden – med dag bogen som omdrejningspunkt. En 7. klasse har været med til at udvikle og te ste forløbet, og det har fremmet skrivelysten blandt flere elever.
Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus28.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tilbage på de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i 2025, når de stærkeste fotografier fra Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Nicolas Winding Refn vækker H.C. Andersens mørke til live i Den Sorte Diamant15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra maj 2027 forvandler filminstruktør Nicolas Winding Refn Det Kgl. Bibliotek til den sansemættede totaloplevelse Man kan ikke holde en god krukke nede, hvor verdens største H.C. Andersen-samling iscenesættes som udstilling gennem Refns hypnotiske blik.
Stort postkortprojekt: Nu kan du hjælpe med at fortælle Danmarkshistorien5.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan alle være med til at stedfæste tusindvis af historiske postkort i et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fortæl hvor postkortene er fra – og hjælp med at kortlægge Danmarks historie.
Fortalt: Det Kgl. Bibliotek vækker kulturarven til live i ny podcastserie1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks afsnit inviterer lytterne ind i bibliotekets arkiver og samlinger – og undersøger, hvad kulturarven kan fortælle os om fortid, nutid og os selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum