Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 2026
18.8.2026 07:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.

DANSK ØKONOMI
Dansk økonomi står til at blive en endnu større succeshistorie i 2026 end hidtil antaget.
Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med en ny prognose, der udkommer som den første efter den seneste revision af nationalregnskabet.
Den økonomiske tænketank forventer nu, at BNP samlet vil vokse med 4,2 procent i 2026. Det er højere end de to foregående år, der ellers bød på 3,9 procent i vækst i 2024 og 3,5 procent i 2025.
Samtidig er det højere end dét, som hidtidige prognoser har peget på. For eksempel vurderede regeringen med sin seneste økonomiske redegørelse, at økonomien ville vokse med 2,7 procent i år. Opjusteringen skyldes den høje aktivitet i slutningen af 2025 og starten af 2026.
”Dansk økonomi har vist sig virkelig robust og på trods af international uro, toldkrige og højere oliepriser bliver den ved med at toppræstere. Vi forventer nu, at 2026 samlet set bliver et virkelig godt år målt på BNP-vækst,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”En stor del af væksten er sket i begyndelsen af året, og vi forventer, at den økonomiske vækst fortsætter i resten af 2026, men i mere afdæmpet tempo,” siger Frederik Olsen.
”Danske eksportvirksomheder har vist sig meget modstandsdygtige over for den uro, vi ser ude i verden. Det er opsigtsvækkende, og der er ikke udsigt til nogen tilbagegang i eksporten,” siger Frederik Olsen.
Øget beskæftigelse og produktivitet
Med prognosen forventer AE, at beskæftigelsen samlet stiger med 23.000 personer i 2026 efterfulgt af mere moderate stigninger i de kommende år.
Det kommer oven på en udvikling, hvor beskæftigelsen er steget med cirka 300.000 personer siden 2021.
Samtidig har der været en høj produktivitetsvækst på 4,1 procent i 2024 og 3,2 procent i 2025.
”Det er utrolig positivt, at vi kan se, at produktionen følger med beskæftigelsen. De nye tal understøtter, at virksomhederne ikke bare har fået flere ansatte, men også har skabt tilsvarende mere værdi,” siger Frederik Olsen.
”Med den stigende produktivitet skiller Danmark sig ud sammenlignet med mange andre lande i Europa. Stigende produktivitet kombineret med højere beskæftigelse indikerer et sundt arbejdsmarked og produktive virksomheder,” siger Frederik Olsen.
Frem mod 2028 forventer AE, at produktiviteten fortsætter med at stige, dog i et mere moderat tempo.
Prognosens hovedkonklusioner:
- Efter en høj vækst i BNP på 3,9 procent i 2024 og 3,5 procent i 2025 forventes den at stige yderligere 4,2 procent i 2026. Det sker på baggrund af en revision af nationalregnskabet, og det er markant højere end tidligere prognoser. Det betyder, at dansk økonomi har et stærkt udgangspunkt med forventet fremgang også i de kommende år.
- Over de kommende år forventes en fortsat vækst i produktiviteten, der er blevet opjusteret markant med den seneste revision af nationalregnskabet.
- Beskæftigelsen er steget med omkring 300.000 personer siden 2021 og ventes at stige med 23.000 personer i 2026, 8.000 personer i 2027 og 10.000 personer i 2028.
- Ledigheden ventes at stige med 6.000 personer i 2026, men den forbliver lav i historisk perspektiv. Det gør sig også gældende for langtidsledigheden, hvilket vidner om et stærkt arbejdsmarked.
- Eksporten har været en central drivkraft bag den stærke vækst og ventes fortsat at stige trods international uro, toldsatser og højere oliepriser. Medicinalindustrien spiller fortsat en vigtig rolle, men også tjenesteeksporten klarer sig pænt.
- Inflationen er blevet trukket op af højere oliepriser og ned af lavere elafgift, men er samlet set under kontrol og ventes at lande på 1,7 pct. i 2026. Privatforbruget er begyndt at stige, og der er potentiale for yderligere fremgang, hvis forbrugertilliden gradvist forbedres.
Tabel: prognosens hovedtal
Tabellen viser AE-prognosens hovedtal. 2025-kolonnen viser den faktiske udvikling, mens kolonnerne med prognoseårene 2026-2028 dækker over skøn.
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
|
|
BNP-vækst |
3,5 pct. |
4,2 pct. |
1,5 pct. |
1,6 pct. |
|
Ændring i forbrugerprisindekset |
1,9 pct. |
1,7 pct. |
1,8 pct. |
1,7 pct. |
|
Ændring i beskæftigelsen |
30.000 pers. |
23.000 pers. |
8.000 pers. |
10.000 pers. |
|
Ændring i privat beskæftigelse |
22.000 pers. |
14.000 pers. |
6.000 pers. |
8.000 pers. |
|
Ændring i bruttoledigheden |
1.000 pers. |
6.000 pers. |
17.000 pers. |
4.000 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 201816.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De senere års økonomiske løft til kommunernes økonomi er blevet udvandet af stigende serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på specialområderne. Se tallet for din kommune.
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den historisk høje beskæftigelse12.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer.
Flere børn undervises uden for folkeskolen: Se tallet for din kommune5.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Især i landkommunerne bliver mange børn undervist uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er behov for investeringer i folkeskolerne i hele landet, mener chefanalytiker.
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum