Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Kolding
29.8.2026 08:03:46 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Den 29. august inviterer Røde Kors og Kolding Kommune til en festlig eftermiddag og aften ved Godset Ujnfor i Kolding i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.

Alle er inviteret til en dag i frivillighedens tegn, når Røde Kors og Kolding Kommune sammen fejrer 150 år med fokus på frivillighed og fællesskab. Fra klokken 15 til 21 bliver området omkring Godset Ujnfor forvandlet til en markedsplads med musik, mad, genbrug og aktiviteter. Gæsterne kan blandt andet opleve Vejen Garden, høre koncert med La La Ladies og Rattlesnake og se et modeshow med unikt designertøj lavet af genbrug.
Der bliver også mulighed for at prøve kræfter med førstehjælp, gå på jagt efter et genbrugskup og møde nogle af de mange lokale frivillige, som hver dag gør en forskel for mennesker i Kolding og omegn.
Jubilæumsfesten er en del af Røde Kors’ landsdækkende fejring af 150 år i Danmark. I løbet af jubilæumsåret afholder Røde Kors fem folkemøder rundt om i landet, hvor alle er inviteret til at være med til at fejre fællesskabet og sætte fokus på den frivillighed, der gennem 150 år har været en central del af organisationen.
Frivillighed på dagsordenen
Ud over musik og aktiviteter er fremtidens frivillighed et centralt tema på dagen. Her skal der blandt andet debatteres, hvilken rolle frivillige organisationer kan spille i fremtidens velfærdssamfund, og hvordan frivilligheden kan være med til at skabe stærkere fællesskaber i en tid, hvor mange oplever ensomhed og mistrivsel.
Røde Kors har omkring 43.000 frivillige i Danmark. De engagerer sig blandt andet som besøgsvenner, patientstøtter og frivillige i fællesskabsaktiviteter og hjælper mennesker, når kriser rammer.
Med jubilæumsåret ønsker Røde Kors både at hylde de mange frivillige, der gennem 150 år har været med til at forme organisationen, og at sætte fokus på, hvilken betydning frivilligheden kan få i fremtidens Danmark.
Program
- 15.00: Vejen Garden spiller op til fest
- 15.30: Velkomst ved Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, og Søren Rasmussen, viceborgmester i Kolding Kommune
- 15.45: Debat om fremtidens frivillige
- 17.30: Modeshow med unikt designertøj lavet af genbrug
- 18.15: Koncert med La La Ladies
- 19.30: Koncert med Rattlesnake
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
15 indsamlingsorganisationer til minister: Inddrag os i det nye producentansvar for tekstiler19.10.2026 22:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende producentansvar skal bygge videre på danskernes donationer og det eksisterende genbrugssystem. Det var budskabet, da 15 organisationer mandag overrakte fælles anbefalinger til minister Samira Nawa på Røde Kors’ nye genbrugscenter i Køge. Organisationerne opfordrer til at etablere en følgegruppe, hvor de velgørende indsamlingsorganisationer får en fast plads.
Bruuns Galleri donerer én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst den 16. oktober9.10.2026 15:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 16. oktober donerer Bruuns Galleri én krone til Røde Kors Aarhus for hver gæst, der besøger centret. Donationen er en fødselsdagshilsen i anledning af lokalforeningens 150-års jubilæum
Tag familien med på opdagelse i 150 års Røde Kors til Kulturnatten7.10.2026 14:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Bliv sminket med realistiske sår, upcycl en genbrugs-T-shirt, smag nødhjælpsmad og hop i en historisk Røde Kors-uniform. Fredag den 9. oktober inviterer Røde Kors børn og voksne indenfor til en Kulturnat i København, hvor man ikke bare skal kigge – men selv være med
Fremgang ved landsindsamling: Røde Kors samler 15 millioner ind til nødhjælp4.10.2026 18:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere frivillige på gaden, herunder flere gymnasieelever, sikrer det bedste indsamlingsresultat til Røde Kors’ humanitære arbejde i flere år
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum