Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste

Madpakker, penalhuse og skoletasker findes igen frem, når skoleåret i disse dage begynder på skoler over hele landet. Men for mange børn og forældre vil et andet spørgsmål også komme til at fylde i de kommende skoleår: Hvad skal der være på tallerkenen midt på dagen – og hvad skal et godt skolemåltid egentlig kunne?

Regeringen og aftalepartierne har afsat betydelige midler til den nationale forsøgsordning med skolemad frem mod 2028. Forsøget skal blandt andet skabe ny viden om skolemadens betydning for sundhed, trivsel og læring.

En ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Retriever, der har spurgt et bredt udsnit af danskere for fødevarevirksomheden Dagrofa op til sommerferien peger nu på, hvad danskerne selv lægger vægt på.

41 procent peger på, at det vigtigste er, at maden mætter. 40 procent fremhæver fællesskabet omkring måltidet, mens 36 procent peger på læring og indlæring. Til sammenligning fremhæver 11 procent en lav pris for kommunen.

"Netop nu, hvor børnene vender tilbage til skolen, er det værd at spørge, hvad vi egentlig vil med skolemad. Når vi som samfund investerer så mange penge i at afprøve forskellige løsninger, bør ambitionen være at finde ud af, hvad der skaber et godt måltid for børnene – ikke alene hvad der kan leveres billigst," siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa.

Skolemåltidet skal kunne mere end at stille sulten

Undersøgelsen peger på, at forældrenes forventninger til skolemad rækker ud over selve maden. Næsten lige så mange forældre fremhæver fællesskabet omkring måltidet som det at blive mæt, og mere end hver tredje forbinder skolemad med læring og indlæring.

For Dagrofa understreger resultaterne, at den nationale forsøgsordning bør bruges til at undersøge skolemadens bredere betydning i børnenes skoledag.

"Et måltid midt på dagen kan være meget mere end kalorier på en tallerken. Det kan være et fælles tidspunkt på dagen, hvor børnene spiser sammen, lærer om mad og får energi til resten af skoledagen. Forsøgsordningen giver os en sjælden mulighed for at finde ud af, hvilke løsninger der faktisk fungerer bedst for børnene," siger Jesper Bjerring.

Danske råvarer spiller også en rolle

Undersøgelsen viser desuden, at 22 procent peger på danske råvarer som en faktor, der kan øge deres opbakning til skolemad.

For Dagrofa er det interessant, fordi en permanent skolemadsløsning potentielt vil skabe en betydelig ny efterspørgsel efter fødevarer.

"Hvis skolemad på længere sigt bliver en større del af den danske folkeskole, vil det også være relevant at diskutere, hvor råvarerne kommer fra. Her har vi en mulighed for både at give børnene gode madoplevelser og skabe en stærkere forbindelse til de fødevarer, der produceres i Danmark," siger Jesper Bjerring.

Fakta

• Regeringen og aftalepartierne har afsat et stort millionbeløb. kr. til den nationale forsøgsordning med skolemad frem til 2028.
• 41 procent peger på, at det vigtigste ved skolemad er, at maden mætter.
• 40 procent fremhæver fællesskabet omkring måltidet.
• 36 procent peger på læring og indlæring.
• 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
• 22 procent peger på danske råvarer som en faktor, der øger opbakningen til skolemad.

Kilde: Landsdækkende undersøgelse gennemført af Retriever for Dagrofa med 1.000 adspurgte mænd og kvinder. Undersøgelsen gennemført i perioden 15. til 19. juni 2026.