Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt
13.8.2026 12:35:39 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.

Næsten halvanden million køretøjer krydsede Storebæltsbroen i juli. Det svarer til godt 47.000 biler i døgnet eller over 30 biler i minuttet.
Dermed overgår sommertrafikken den hidtidige julirekord fra sidste år, hvor 1.382.316 køretøjer krydsede Storebæltsbroen. Det er en stigning på 5,4 procent. Trafikken over Storebælt har generelt været stigende år for år, og for at følge med har Sund & Bælt løbende iværksat nye tiltag for at frigøre mere kapacitet.
På de travleste dage har Sund & Bælt haft ekstra mandskab i betalingsanlægget, hvor personale har stået klar til at hjælpe bilisterne hurtigt igennem kortbanerne.
Samtidig har en ny Storebæltsbillet, der blev lanceret i foråret, været med til at flytte en del af trafikken hurtigere gennem betalingsanlægget. Storebæltsbilletten gør det muligt at købe billetten hjemmefra og benytte ekspresbanerne.
Billetten er først og fremmest rettet mod udenlandske kunder, som ofte ikke benytter Brobizz eller automatisk nummerpladegenkendelse.
”Vi kan se, at Storebæltsbilletten virker efter hensigten. Den gør det muligt at købe billet til ekspresbanerne på forhånd, og det har især hjulpet mange udenlandske kunder hurtigere gennem anlægget. Sammen med ekstra mandskab på de travleste dage har det bidraget til en mere smidig trafikafvikling hen over sommeren”, siger Jens Villemoes, pressechef i Sund & Bælt.
Alene i juli blev der solgt mere end 21.000 Storebæltsbilletter, hvor tyske kunder stod for den største del af salget.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenPressekonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
Ny kabelplatform giver trafikændringer på Storebæltsbroen5.10.2026 10:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften den 6. oktober skal Sund & Bælt for første gang teste en ny specialbygget platform til vedligeholdelse af Storebæltsbroens hovedkabler. Den skal sikre, forbindelsen også fremover kan holdes i topform uden at genere trafikken. Platformen skal løftes på plads med en kran, hvilket medfører trafikændringer på broen.
Femern Bælt-tunnelen nærmer sig den første kilometer28.9.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Med nedsænkningen af det fjerde tunnelelement nærmer Femern Bælt-projektet sig den første kilometer færdig tunnel mellem Danmark og Tyskland.
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

