Randrusianerne er vilde med vilde solsikker
12.8.2026 12:13:38 CEST | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
I anledning af Solsikkefestivalen 2026 har randrusianerne hentet kuverter med solsikkefrø på Randers Bibliotek og deltaget i konkurrencen om at dyrke den vildeste solsikke. Biblioteket har modtaget så mange billeder af skønne vilde solsikker, at juryen har set sig nødsaget til at uddele ekstrapræmier.

Den skulle ikke være højest eller smukkest. Den skulle bare være vild – på sin egen måde. Sådan lød oplægget fra Randers Bibliotek i konkurrencen, der peger frem mod Solsikkefestivalen 2026.
Vindersolsikken havde ikke optimale kår, men udviklede sig stærkt og sikkert til trods.
”Vores solsikke valgte sin helt egen vej og spirede frem mellem fliserne på vores terrasse. Uden et blomsterbed og med meget lidt plads fandt den alligevel vej mod solen og blev til denne flotte blomst. Et lille bevis på, at selv de mest uventede steder kan skabe noget smukt,” skriver Pernille Finnemann, der har fotograferet sin seksårige søn Valentin ved siden af den seje solsikke.
Solsikkefestivalen starter mandag den 14. september og varer frem til fredag den 25. september 2026. Solsikkesnoren er i centrum, og man kan opleve workshops, forfattere og oplægsholdere med levede erfaringer og viden.
Næsten for mange vilde solsikker
Så mange solsikkefrø er blevet til vilde solsikker i sommeren 2026, at det var meget vanskeligt for juryen at vælge vinderen. Kompromiset blev, at der blev uddelt hele fire ekstrapræmier. Én til solsikken, der blev næret af æbletræet, én til det vilde solsikkebed hjemme hos Maja fra Team Neptuns Solsikkehold, én til den sammenbragte solsikkefamilie i krukken i lejligheden og én til de meget vilde solsikker hjemme hos brødrene Marius og Valde.
”Vi er blevet så rørte over de mange smukke solsikkebilleder og tilhørende historier, at vi ville ønske, vi kunne uddele præmier til dem alle sammen. Vinderne har virkelig formået at oversætte symbolikken i solsikkerne til et sprog for, at alt kan gro og udfolde sig i de rigtige rammer,” siger Lena Koldsø, tovholder for Solsikkefestivalen på Randers Bibliotek.
Familien til vindersolsikken modtager en stor solsikkebuket fra LEGO og to billetter til et valgfrit arrangement i Solsikkefestivalen, og de fire ekstra vindere får et gavekort til Kulturcaféen på 250 kr.
Solsikkefestivalen 2026 er støttet af Nordea-fonden, Østifterne, SIND Randers, Autismeforeningen Kreds Østjylland og Sparekassen Danmark afdeling Østervold, og den bliver afviklet i samarbejde med en række lokale samarbejdspartnere. Tilbuddene til skoleklasser er støttet af Statens Kunstfond. Programmet kan hentes på bibliotekerne i Randers Kommune og ses på randersbib.dk
Kontakter
Lena KoldsøKultur og Formidling, Randers Bibliotek
Tlf:87106804lk@randersbib.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Mød mørket med gang og sang22.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer til gåtur og anderledes fællessang i det fri på udvalgte aftener hen over vintermånederne.
Episk opera og eventyrlige orkestertoner i Kulturhuset13.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det slår gnister mellem guder og mennesker i Richard Wagners kæmpe operacyklus, Nibelungens Ring - både i fortællingen og i musikken. Bliv introduceret til dramaet i Randers Biblioteks klassiske lytteklub.
Syng med Henrik og Mette, der sætter toner til livets store oplevelser12.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres første samtale handlede om Melodi Grand Prix, de hører opera i Wien og jazz i New Orleans, og hun overraskede ham på bryllupsdagen med en kærlighedserklæring i toner og vers. Der er masser af musik i Henrik Secher Nielsen og Mette Secher Hedes liv, og i oktober kan du synge med dem på Randers Bibliotek.
Beredskabsdag i Langå: Hvad gør du, hvis strømmen går?9.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan står vi sammen, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvad betyder beredskab egentlig for dig, din familie og dit lokalsamfund? Kig forbi Beredskabsdagen på Langå Bibliotek og få en spændende og lærerig dag med oplevelser, aktiviteter, konkrete råd og samtaler om beredskab.
CSR-pris handler om mennesker: Rikke og Cecilie fik et job og fandt et venskab6.10.2026 06:59:51 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek modtog mandag den 5. oktober 2026 en partnerskabspris fra Randers Kommune for 10 års arbejde med CSR og et vigtigt bidrag til et mere mangfoldigt arbejdsmarked. Rikke Madsen og Cecilie Sabroe er nogle af de medarbejdere, der profiterer af et øget antal flexjob på biblioteket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum