Tilladelse til udledning af tungmetaller i Nyborg fjord trækkes tilbage
12.8.2026 10:40:10 CEST | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Natur- og Fødevareklagenævnet har netop givet Danmarks Naturfredningsforening medhold i en klage over Miljøstyrelsens tilladelse til, at tjærefabrikken Koppers kan udlede spildevand til Nyborg Fjord.
Der er gode nyheder i vente for Nyborg Fjord. Miljø- og Fødevareklagenævnet har nemlig givet Danmarks Naturfredningsforening ret i, at Miljøstyrelsens tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer fra tjærevirksomheden Koppers i Nyborg skal trækkes tilbage.
Nævnet vurderer blandt andet, at brugen af blandingszoner – zoner hvor forureningen inden for en vis afstand fra udledningsrøret må overstige grænseværdierne - har været for lempelig, og der har desuden været mangelfuld dokumentation for, at vandmiljøet ikke ville blive belastet af miljøfarlige stoffer:
-Afgørelsen er vigtig, fordi nævnet slår fast, at Miljøstyrelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af Nyborg Fjords aktuelle tilstand, før man har givet en tilladelse til at forurene. Det går jo ikke, og derfor er vi også utrolig glade for, at nævnet har valgt at underkende Miljøstyrelsens tilladelse, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Forurening 530 meter fra rør
Miljøstyrelsen havde givet tilladelse til, at der måtte oprettes en blandingszone på 45 meter fra udledningspunktet ud for Koppers på Avernakke, hvor virksomheden årligt kunne udlede 100.000 m³ tungmetalholdigt kølevand årligt til Nyborg Fjord, på trods af at der alligevel kunne måles koncentrationsstigning helt ud til 530 meter.
-Vores havmiljø er ekstremt belastet af næringsstoffer fra særligt landbruget, men det skubber yderligere til den skrøbelige havnatur, at vi så topper med farlige tungmetaller som ophobes i fødekæden, og ender i de fisk vi spiser. Derfor er jeg meget glad for, at nævnet entydigt slår fast, at brugen af blandingszoner her var ulovlig, lyder det fra Lars Midtiby.
Miljøstyrelsen bør ændre vejledning og trække godkendelser tilbage
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Miljøstyrelsen bør ændre sin vejledning til, hvordan der gives disse tilladelser.
-En tilladelse bør kræve, at sagen vurderes på baggrund af aktuel viden om vandområdet tilstand, og det bør gøres klart, at blandingszoner ikke må medføre en målbar koncentrationsstigning uden for zonens rand, siger Lars Midtiby.
De blandingszonesager, der lige nu ligger og venter på at blive behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, bør Miljøstyrelsen trække tilbage til fornyet behandling, hvor klagenævnets afgørelser (denne, Skærbækværket, Horsensafgørelsen mfl.) tages med i betragtning.
Kontakter
Kasper Pihl MøllerTeamleder for presseDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:26816228kpm@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening: Glædelig nyhed at regeringen nu endegyldigt lukker minkerhvervet23.10.2026 06:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Det en kæmpe sejr for både dyrene og naturen, at vi nu endelig får sat punktum, siger direktør for Danmarks Naturfredningsforening i Lars Midtiby.
Københavns Vestegns Politi bliver sommerfuglepartner: 5.000 kvadratmeter skal hjælpe insekterne12.10.2026 09:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Der er kommet mere liv og summen rundt om politigården i Albertslund. Københavns Vestegns Politi er i år blevet sommerfuglepartner hos Danmarks Naturfredningsforening og bruger nu aktivt et stort udeareal på at hjælpe insekterne og naturen.
DN om ny handlingsplan: Et godt første skridt mod færre tekstiler2.10.2026 12:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mere ud af færre tekstiler. Sådan lyder hovedbudskabet i Danmarks første nationale tekstilhandlingsplan, der netop er blevet lanceret. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er planen et vigtigt første skridt mod at reducere tekstil- og modesektorens enorme klima-, miljø- og ressourceaftryk og gøre op med den udbredte brug-og-smid-væk-kultur, der præger området i dag.
DN: Det haster med at få styr på landbrugets CO2-udledninger30.9.2026 15:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen konkluderer i det nye klimaprogram, at landbruget ikke står til at nå sit klimamål for 2030. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger hurtigt politisk genbesøg af klimaindsatsen allerede i begyndelsen af 2027.
DN: Svinestop er et vigtigt skridt for natur, vandmiljø og dyrevelfærd23.9.2026 07:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den enorme danske svineproduktion har store negative konsekvenser for Danmarks natur og vandmiljø, samtidig med at svineproduktionen medfører massive dyrevelfærdsproblemer. Et midlertidigt stop for udvidelser og nyetablering er gode nyheder for både natur, vandmiljø og dyrevelfærd, mener Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum