Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik
25.8.2026 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.

Efter nogle års fravær er Blå Kors Genbrug på vej tilbage til Næstved. Nu er adressen på den kommende butik på plads: Den nye butik kommer til at ligge på Lunavej 3.
Det er en særlig tilbagevenden for organisationen, da netop Næstved var stedet, hvor Blå Kors Genbrug for mere end 50 år siden åbnede sin allerførste genbrugsbutik.
Nu er ringen sluttet, og Blå Kors Genbrug glæder sig til igen at blive en del af bylivet.
”Vi glæder os utrolig meget til at komme tilbage til Næstved. Byen har en helt særlig betydning for os, fordi det var her, vores genbrugseventyr begyndte. Derfor føles det som at komme hjem,” siger Jytte Jensen, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug.
Butikken bliver på hele 1.200 kvadratmeter, hvilket giver plads til et bredt udvalg af varer inden for alle genbrugens varegrupper. Kunderne vil kunne finde alt fra møbler og boligtilbehør til tøj, bøger, legetøj og meget mere.
Lokalerne er fundet, og i løbet af september og oktober går arbejdet i gang med at bygge og indrette den nye butik.
Der venter en spændende tid med opbygningen af butikken, og interessen for at være med er allerede stor. Der er i dag omkring 30 frivillige medarbejdere tilknyttet, og flere kommer løbende til. Derfor forventer Blå Kors Genbrug at stå klar med et stærkt og engageret hold, når butikken åbner i slutningen af oktober.
”Det er fantastisk at opleve den store opbakning, vi allerede møder. Vores frivillige er hjertet i butikken, og vi glæder os til sammen at skabe et sted med både fællesskab, gode fund og plads til alle,” siger Jytte Jensen.
Med den nye placering ser Blå Kors Genbrug frem til at byde både nye og tidligere kunder velkommen tilbage.
Nærmere information om den officielle åbningsdag følger senere.
Om Blå Kors Genbrug
Blå Kors Genbrug driver genbrugsbutikker over hele landet. Overskuddet fra butikkerne går til Blå Kors Danmarks sociale arbejde blandt mennesker i udsatte livssituationer.
Vil du være frivillig i den nye butik?
Læs mere på www.blaakors.dk/genbrug/bliv-frivillig
Kontakter
Jytte JensenFunktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug
Tlf:30 93 91 10jyj@blaakors.dkAnette HelligsøPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum