6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet

UDDANNELSE

Flere unge med lave karakterer fra grundskolen vælger gymnasiet.

I dag begynder 6 ud af 10 unge fra den nederste halvdel af karakterfordelingen på en gymnasial uddannelse. I 2002 var det 4 ud af 10.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der undersøger unges uddannelsesvalg efter grundskolen.

De fleste unge vælger at gå den gymnasiale vej – også flere end tidligere. Analysen viser, at bevægelsen mod gymnasierne de seneste årtier især er drevet af unge med lave karakterer.

”Gymnasiet vælges generelt på automatpilot, når unge skal vælge ungdomsuddannelse. Det gælder i stigende grad også for de unge, der kommer ud af grundskolen med relativt lave karakterer,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En blindgyde for elever med lave karakterer

Elever med lave karakterer dropper oftere ud eller får ikke vekslet studenterhuen til en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål.

Blandt de unge, der begynder på en gymnasial uddannelse med et karakterblad, der ligger i den laveste fjerdedel i grundskolen, ender halvdelen med både at fuldføre gymnasiet og starte på en videregående uddannelse. Det er betydeligt færre end andre, der begynder på gymnasiet.

”Hver anden elev, der starter i gymnasiet med lave karakterer, opfylder ikke gymnasiets formål,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Det er langt fra den sikre vej videre for de unge, der har haft det svært fagligt i grundskolen. Så ender de med at skulle kæmpe sig igennem gymnasiet, hvor de måske får nogle knæk på den faglige selvtillid og trivsel,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Det er et problem, når så mange unge ikke får en uddannelse, der er erhvervskompetencegivende. De risikerer et arbejdsliv med lav jobsikkerhed,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Analysen viser også, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse end tidligere. Det er en af årsagerne til, at der er mangel på faglærte.

Ny ungdomsuddannelse kan være løsningen

Den tidligere SVM-regering lancerede en ny gymnasial uddannelse, der er erhvervs- og professionsrettet fra 2030 (epx).

Epx’en kommer til at have lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium, men vil til gengæld være mere praktisk orienteret.

”Den nye epx har potentiale til at få godt fat i de unge, som ikke passer helt ind i de nuværende gymnasieuddannelser, men som gerne vil tage en ungdomsuddannelse med sociale fællesskaber, der ligner det traditionelle gymnasium. Samtidig bliver mulighederne for videre uddannelse meget bred,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Analysens hovedkonklusioner

• 69 procent af unge vælger i dag en gymnasial uddannelse efter grundskolen. I 1985 var det under 46 procent. I samme periode er andelen, der starter på en erhvervsuddannelse, faldet fra mere end 44 procent til 21 procent.

• Den øgede tilgang til gymnasiet kommer stort set udelukkende fra den nederste halvdel af karakterfordelingen i grundskolen. 6 ud af 10 unge med karakterer i den nederste halvdel vælger i dag gymnasiet. I 2002 var det 4 ud af 10. 

• Det er især pigerne, der vælger gymnasiet. 59 procent af pigerne med karakterer i den laveste fjerdedel vælger gymnasiet, mod 33 procent af drengene. (Opdatering: I en tidligere version stod der ved en fejl, at det gælder 85 procent af pigerne)

• Kun 51 procent af de unge med karakterer i den laveste fjerdedel, der starter på gymnasiet, fuldfører og starter på en videregående uddannelse. 58 procent af de unge med karakterer i den laveste fjerdedel, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører. 

Læs analysen