Rekordvarmt hav og knastørt Vesteuropa satte præg på juli 2026
10.8.2026 07:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne har aldrig været varmere i en juli måned. Samtidig afsluttede Vesteuropa sin varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande
Varmen fortsatte i juli. Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev den globale havoverfladetemperatur uden for polarområderne den højeste, der nogensinde er målt i en juli måned.
Den gennemsnitlige temperatur i havoverfladen på tværs af næsten hele kloden – fraregnet polarområderne – nåede 20,96 °C. Det er 0,07 grader over den hidtidige julirekord fra 2023.
Særligt store områder af det tropiske Stillehav var usædvanligt varme. Her er El Niño under udvikling og ventes ifølge Copernicus at blive yderligere forstærket i de kommende måneder. Omkring Europa blev der samtidig målt rekordhøje julitemperaturer i havet langs Atlanterhavskysten og i det vestlige Middelhav, hvor store områder var ramt af kraftige marine hedebølger.
– Havet er en stor del af historien om den varme, vi oplever. Det optager langt størstedelen af den ekstra varme i klimasystemet og afgiver den igen langsomt. Når havet allerede er usædvanligt varmt, kan det være med til at holde temperaturen oppe og forlænge perioder med varme, siger Jacob Høyer, fungerende chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
To måneder med usædvanlig varme
Globalt blev juli 2026 den delt næstvarmeste juli i Copernicus’ måleserie, kun overgået af juli 2023. Temperaturen var 1,47 °C over niveauet i den førindustrielle periode 1850-1900.
Europa som helhed skilte sig mindre markant ud. Juli blev den 11. varmeste i måleserien.
I Vesteuropa var billedet det modsatte. Juni og juli tilsammen blev den varmeste tomånedersperiode nogensinde målt for regionen: 21,62 °C i gennemsnit, hele 2,79 grader over normalen for 1991-2020.
Den langvarige varme faldt sammen med stadig mere udtørrede jorde. Frankrig, Spanien, dele af Tyskland og Storbritannien oplevede usædvanligt lidt nedbør eller meget lav jordfugtighed, og vandføringen i blandt andet Seinen, Rhinen og Donau var langt under normalen. Kombinationen af varme og tørke var samtidig med til at skabe forhold for omfattende naturbrande i Vesteuropa.
Læs hele Copernicus’ pressemeddelelse
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Europa rykker tættere på fremtidens varsling af ekstremt vejr16.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmark holder efterårsferie, samler DMI omkring 80 europæiske vejreksperter i København for at tage næste skridt i Destination Earth-projektet. Målet er en digital tvilling af Jorden, der automatisk opdager ekstreme vejrhændelser og sætter meget detaljerede prognoser i gang dér, hvor vejret kan få store konsekvenser.
Ny forskning: AMOC kan svækkes kraftigt – og komme sig igen15.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC, et stort system af havstrømme i Atlanterhavet, kan blive markant svagere i et gradvist varmere klima, men genvinde sin styrke, hvis opvarmningen vendes.
DMI’s Klimaatlas bliver model for nyt græsk klimaatlas25.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grækenland ligger i et europæisk klimahotspot, hvor hedebølger, tørke, naturbrande og oversvømmelser spiller en stadig større rolle. Nu skal erfaringer, metoder og kode fra DMI være med til at skabe et græsk klimaatlas, der omsætter klimadata til konkret viden om fremtidens klima.
Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.
Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum