8 ud af 12 Maine Coon-blandingskatte fik fred
10.8.2026 07:00:00 CEST | Dyreværnet | Pressemeddelelse
For nylig fik Dyreværnet overdraget et større antal Maine Coon-blandingskatte fra en adresse i Lolland-Falsterområdet. Vi fik 12 ud af i alt 17 katte med i slutningen af juli, men vi vidste godt på forhånd, at deres sundhedstilstand var kritisk.

Main Coon-katten er en populær race og er egentlig ganske robust, men den kan have øget risiko for hjertesygdom, hofteledsdysplasi og muskelsvind – særligt hvis avlsdyrene ikke på forhånd testes for disse lidelser.
I det konkrete tilfælde var der tale om en ’opdrætter,’ som ikke havde styr på sine katte, og avl var derfor ikke tilstrækkelig kontrolleret, ligesom vi formoder, at der har været tale om indavl blandt kattene i et eller andet omfang.
Samtidig var bestanden på i alt 17 katte steget ejer over hovedet. De fem, som forblev på adressen, er alle blevet neutraliseret med hjælp fra Dyreværnets Frynseklinik.
Otte katte fik fred
Det er altid med et håb om at kunne redde flest mulige dyr, at Dyreværnet søger at få overdraget et dyrehold, men i dette tilfælde vidste vi godt på forhånd, at der var stor sandsynlighed for, at de fleste katte ville have så store sundhedsmæssige udfordringer, at de ikke kunne reddes.
De 12 katte, seks hunner og seks hanner, blev med det samme isoleret i vores kattemodtagelse på internatet i Rødovre, hvorefter det store arbejde med omfattende sundhedstjek kunne gå i gang.
Flere døjede desværre med alvorlig hjertesygdom, funktionelle hoftelidelser, meget dårlige tænder og øregangsbetændelse - nogle af kattene havde alle lidelser på én gang. Alle kattene havde øremider og var meget underernærende.
Sundhedstjekkene er nu tilendebragt, og desværre måtte vi træffe flere svære beslutninger undervejs, hvilket betød, at otte af kattene fik fred.
Tag fat i os inden det er for sent
Vi har stor forståelse for, at livet kan ramme – og en ellers velfungerende tilværelse derfor pludselig ramler. Vi er her for at hjælpe, så det er en vigtigt for os, at folk ved, at de altid kan kontakte Dyreværnet.
Hvis overhovedet muligt hjælper vi, og vi finder som regel altid en løsning sammen.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder



Links
Dyreværnet står vagt om kæledyrene
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener et godt liv, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til udsatte borgere og deres dyr, der hvor de er.
Vores internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr, hvoraf ca. 1.000 formidles til nye, kærlige hjem. De resterende genforenes med deres ejere.
Dyreværnet samarbejder desuden med NSK, Københavns Politi, Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse omkring håndtering og internering af dyr i forbindelse med politisager.
Dyreværnet beskæftiger ca. 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatsdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Husk kriseberedskab for kæledyr27.10.2026 06:30:00 CET | Aktuelt
Har du preppet til din familie – også dine kæledyr? Det er ikke kun os mennesker, der skal have forråd til mindst tre døgn. Det skal vi også sørge for til vores dyr.
37 dyr overdraget i kendt dyreværnssag7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en kendt dyreværnssag i det vestsjællandske fik Dyreværnet i denne uge overdraget i alt 37 dyr. Dyreværnet har tidligere været på adressen flere gange.
Små bure hører fortiden til: Dyreværnet lancerer nyt udspil for kaniner21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet er klar med nyt holdningspapir for kaniner. Vi efterlyser klare regler, bedre beskyttelse og højere krav til kaninhold.
Sammen gør vi en ekstra indsats for at nedbringe kattekolonier16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra QATO Fonden kan Dyreværnet og Kattens Værn nu fortsætte det fælles arbejde med at nedbringe kattekolonier i Danmark. Vi deler nemlig ønsket om, at alle katte får den omsorg og hjælp, de har brug for – og at ingen katte overlades til sig selv.
Aalborg-internat klar til drift med ny leder14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 erhvervede Dyreværnet endnu et internat – i Aalborg. Og nu har internatet så fået en ny leder, som skal stå for den daglige drift og ledelse af såvel fast som frivilligt personale. Mette Haack Christensen starter i sin nye stilling som internatsleder mandag 5. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum