Vejledning om sikkerhed og kriseberedskab til skoler og uddannelsessteder
5.8.2026 10:40:48 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet gør opmærksom på vejledning om sikkerhed og kriseberedskab til skoler og uddannelsessteder, efter at myndighederne har afværget et planlagt angreb på Hadsten Skole.
Skoler og uddannelsessteder i Danmark er generelt et trygt sted at være. Det planlagte angreb på Hadsten Skole, som blev afværget af myndighederne mandag den 3. august, og som myndighederne betegner som en isoleret sag, har dog endnu en gang understreget vigtigheden af at være på forkant med kriseberedskaber ved ekstraordinære og alvorlige hændelser.
Undervisningsministeriet gør derfor opmærksom på publikationen ’Sikkerhed og kriseberedskab - råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder’ udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med blandt andre KL, PET, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Den har til formål at skabe overblik over viden og give anbefalinger om forebyggelse samt håndtering af alvorlige hændelser i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Vejledningen er en hjælp til ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelser, der i samarbejde med lærere, pædagogisk personale og andet personale kan finde inspiration til det lokale arbejde med kriseberedskab og konkrete handlemuligheder før, under og efter en kritiske hændelse.
”Jeg er dybt berørt over det planlagte angreb på Hadsten Skole. Indsatsen med at sikre, at eleverne, forældrene og ansatte på skolen kan få en tryg hverdag, er i fuld gang lokalt på skolen. Jeg er derfor i dialog med skolelederen og borgmesteren i Favrskov Kommune, og jeg har tilbudt Undervisningsministeriets hjælp og vejledning i sagen. Her og nu vil jeg gerne takke vores myndigheder – både centralt og lokalt i Favrskov - for en god håndtering af den meget svære sag. Selv om sagen helt forståeligt skaber utryghed, vil jeg gerne understrege, at det ikke er farligt at sende sine børn afsted i den danske skole,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har også vejledningen ”Forebyg og håndter vold og trusler – vejledning til skoler og skolernes fritidsordninger”, der indeholder regler samt en række retningslinjer og anbefalinger til skolernes ledelse om forebyggelse og håndtering før, under og efter en episode med vold.
Denne vejledning har til formål at give inspiration til, hvordan man kan udmønte lokale beredskaber relateret til hændelser med vold og trusler. Vejledningen er målrettet ledelser i grundskoler og skolefritidsordninger (SFO).
Læs mere
- Læs hele vejledningen om ”Sikkerhed og kriseberedskab - råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder”
- Læs hele vejledningen ”Forebyg og håndter vold og trusler – vejledning til skoler og skolernes fritidsordninger”
- Tre film skærper opmærksomheden på forebyggelse af ekstremisme - Demokrati og fællesskaber
- Find inspiration til forebyggelse og håndtering af ekstremisme hos Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen9.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der samlet set 900 millioner kroner i 2027 til et løft af folkeskolen.
Nyt lovforslag: Lærere skal have mulighed for at gribe fysisk ind ved konflikter i skolen8.10.2026 17:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der skal tydeliggøre skolens ansvar for at passe på eleverne. Forslaget giver skolerne klare regler for, hvornår lærere må gribe fysisk ind i situationer med vold og udadreagerende adfærd.
Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Det viser en ny undersøgelse, der samtidig peger på, at udfordringer med vold og udadreagerende adfærd er særligt udtalt i indskolingen og i klasser med elever med støttebehov.
Ny aftale sikrer bedre overgang fra børnehave til skolegang med flere voksne29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover flere voksne i forårs-SFO’erne, så børn kan forberede sig på skolelivet i trygge rammer.
Ordblindeugen: Undervisningsministeren vil afsætte midler til viden om ordblindhed28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren vil afsætte midler til at styrke viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder og dermed styrke undervisningen på skoler og uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum