Bekæmpelsen af egeprocessionsspinderen på kommunale arealer ved Artillerivej er afsluttet
4.8.2026 13:00:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har afsluttet arbejdet med at bekæmpe egeprocessionsspinderen på de kommunale arealer ved Artillerivej, hvor larven er fundet. Der kan dog dukke nye lokaliteter op i København, og skulle det blive nødvendigt, er man klar til at genoptage arbejdet.
Siden egeprocessionsspinderen første gang i starten af juli blev lokaliseret ved Artillerivej på Amager, har Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen arbejdet målrettet med først at kortlægge, hvor larven har spredt sig til, og fjerne larverne og deres reder ved hjælp af et eksternt firma.
Arbejdet omfatter de arealer, som forvaltningen har ansvaret for, og det vurderes nu at være afsluttet. Det betyder også, at skiltene i området nu er fjernet.
Vurderingen er, at man er nået igennem de steder, hvor larven indtil videre er lokaliseret. Der kan dog dukke nye lokaliteter op. Derfor fortsætter Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen også med løbende at monitorere egetræerne på forvaltningens arealer, og forvaltningen er også klar til at reagere på henvendelser og praj fra københavnerne om nye fund af egeprocessionsspinderen.
Finder man selv egeprocessionsspinderen på egetræer i sin egen have eller kolonihave, skal man kontakte en skadedyrsbekæmper.
Læs mere her: Spørgsmål og svar om egeprocessionsspinderen | Københavns Kommune
Kontakter
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090ktfpresse@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Nu skal københavnerne sortere bleer til genanvendelse19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag begynder Københavns Kommune at sætte beholdere op til sortering af bleaffald i byens gårde og ved de kommunale daginstitutioner. Bleerne skal genanvendes på Danmarks første behandlingsanlæg til bleer. På sigt skal der også indsamles bleer til genanvendelse på byens kommunale plejehjem og ældreboliger.
København sætter fuld fart på sagsbehandlingen af lokalplaner6.10.2026 13:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Lokalplaner er en forudsætning for, at byen kan udvikles, at der kan bygges flere boliger, og at eksisterende bygninger kan ændres fra erhverv til boliger. I tæt dialog med branchen er der derfor fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen endnu mere effektiv.
Seks nye bylivsgader på vej6.10.2026 07:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Mere grønt, mere ro og bedre plads til byliv. Seks nye bylivsgader er på vej i Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Christianshavn.
Nu starter høringen om Langebros fremtid9.9.2026 07:24:43 CEST | Pressemeddelelse
Skal Langebro fortsat kunne åbne eller lukkes permanent i fremtiden? Det er det grundlæggende spørgsmål, politikerne på Københavns Rådhus inden længe skal tage stilling til. I dag starter seks ugers offentlig høring.
Line Barfod om budget: Nu begynder vi at åbne åerne3.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om budget 2027. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er glad for at have fået afsat penge til at komme i gang med at åbne åer i København. Lygte Å på Nørrebro bliver åbnet, og der kommer igen en å i Grøndalsparken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum