Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati
3.8.2026 11:31:49 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse

En ny analyse fra CEPOS viser, at udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor er steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025 (2025-priser).
Den største del af væksten er sket i staten, hvor udgifterne er steget med 17,8 mia. kr. svarende til 38 pct. Kommunerne og regionerne står tilsammen for en langt mindre del af stigningen.
”Der er tale om meget store beløb, der kunne frigøres til bedre velfærd eller skattelettelser til borgerne. Det kræver dog en langt større og mere vedholdende politisk vilje til at gennemføre effektiviseringer og besparelser, end vi hidtil har set,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen kommer samtidig med, at der politisk er stor opmærksomhed på at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor. Men udviklingen viser, at de hidtidige ambitioner ikke er blevet omsat til varige resultater – særligt ikke i staten.
Ifølge analysen er statens udgifter til ledelse og administration vokset markant mere end udgifterne i kommuner og regioner.
Samtidig viser analysen, at lønningerne for administrative medarbejdere og ledere i faste priser er steget mere end lønningerne for de såkaldte 'varme hænder' i perioden.
”Det er populært at sige, at man vil gøre noget ved bureaukratiet. Det mener stort set alle partier. I praksis har det dog vist sig meget vanskeligt at omsætte skåltalerne til handling. Man har politisk en tendens til at undervurdere den modstand og de ubehagelige beslutninger, det kræver,” siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS peger på, at udviklingen illustrerer et betydeligt besparelsesspotentiale, særligt i staten. Hvis væksten i de administrative udgifter begrænses, kan der frigøres betydelige ressourcer til borgernær velfærd eller til at sænke skatterne.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Bureaukratiet buldrer videre under Mette Frederiksen19.10.2026 11:58:04 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administratorer er steget med 19.794 fuldtidsstillinger under den socialdemokratiske statsminister, viser ny analyse fra CEPOS, der efterlyser et loft over bureaukratiet
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum